5 grunde til at TikTok er din nye markedsføringskanal

Published on:

Vi kender youtubere og instagrammere, og vi er efterhånden også begyndt at støde på ”TikTokers”. Charli D’Amelio er et levende bevis på, at mediet skal tages seriøst med hendes mere end 110 millioner følgere på TikTok. Men hvordan kan du bruge TikTok’s popularitet i din markedsføring? Og hvordan kommer du overhovedet i gang? Dentsu tager dig i hånden og guider dig gennem TikTok-junglen.

Aktiviteter som sang og dans storhitter lige nu hos forbrugerne. Danskerne har tilbragt mere tid hjemme, og de kreative udskejelser har fået frit løb under corona. TikTok har derfor med god grund været en af de mest downloadede apps i 2020, hvor børn og unge har brugt timevis på at filme lip-syncs og dance challenges.

Og alt tyder på, at TikTok på ingen måde er en døgnflue. Udviklingen går nemlig kun én vej – og det er op. Tal fra TikTok 2021 viser, at der i Danmark er 1,1 millioner aktive brugere om måneden, mens det gennemsnitlige daglige forbrug ligger på 68 minutter. Vi giver dig derfor her 5 gode grunde til, hvorfor TikTok er et medie, der er værd at kaste lidt opmærksomhed på – og annoncekroner efter.

#1 Det er her, de unge er!
Den unge målgruppe er klart dominerende på TikTok. Af de danske brugere er 38% mellem 18-24 år, mens de 13-17-årige følger lige i hælene og udgør 36%. Dermed er knap 3 ud af 4 af de danske brugere på TikTok under 24 år. For mange unge er mediet blevet til sin helt egen subkultur, hvor en intern humor kendetegner universet på TikTok.

#2 Lav konkurrence fra andre annoncører
Når vi snakker annoncering på sociale medier, er TikTok et billigere alternativ sammenholdt med Instagram og til dels også Snapchat. Mediet er nemlig relativt nyt, så priserne er også derefter. Derfor kan det også svare sig at afprøve nu, om TikTok skal være en del af dine medieinvesteringer.

#3 Skræddersyet indhold til brugerne
I gennemsnit bliver der set over 1 milliard videoer hver dag på TikTok, hvor langt størstedelen af disse visninger sker gennem TikTok’s udforsk feed, der går under navnet ”For You”. Brugerne bliver her matchet med relevant indhold. Kreativitet og personaliseret indhold er nemlig en stor del af TikTok’s grundlag.

#4 Stort engagement
På grund af det skræddersyede indhold til brugerne på TikTok, udviser brugerne et stort engagement. Hånd i hånd med kreativitet udvikler og skaber brugerne selv indhold, hvilket eksempelvis kan ske gennem hashtag challenges. Et brand, der har arbejdet med dette, er EA Sports, der tapper ind i den nostalgiske følelse for spillet SIMS, som mange unge har brugt timevis på. Kampagnen kørte under #PlayWithLife, hvor brugerne – med den grønne diamant over hovedet fra spillet – blev opfordret til at vise forskellige sæt tøj.

#5 Viralt indhold
I forlængelse af det store engagement, der er på platformen, har indholdet også en tendens til at gå viralt på TikTok. Dance challenges og hashtag challenges florerer hurtigt, fordi brugerne også vil afprøve de nyeste trends og udfordringer. #PlayWithLife har eksempelvis over 15 mia. views.


Kom i gang med TikTok annoncering

TikTok forventer at lancere deres self-service platform i Danmark i andet halvår af 2021. Indtil da kan brands kun booke annoncering gennem TikTok’s partnere som fx dentsu. Hvis du vil i gang og være blandt en af de første danske annoncører på TikTok, så tag fat i din dentsu kontakt, og så hjælper vi dig i gang.

Selvom TikTok er et forholdsvis nyt medie til annoncering, så minder annonceværktøjet meget om Facebook, mens annoncetyperne minder meget om Instagram og Snapchat. Lad os se nærmere på de forskellige annonceformater, som du kan arbejde med.

Brand Takeover: Denne annoncetype popper op og fylder hele skærmen og fanger dermed hurtigt brugernes opmærksomhed. Der er mulighed for flere forskellige kreative formater, som både kan være en statisk, animeret eller videobaseret annonce. Fra annoncen er det muligt at linke til brandets website. Typisk er et Brand Takeover mellem 3 og 5 sekunder uden lyd.

In-Feed ads: Her dukker annoncen op mellem videoerne i ens feed – helt som vi kender det fra Instagram og Snapchat. Annoncen er markeret med ”sponsoreret” og kan spille i helt op til 60 sekunder med lyd. Brugerne har forskellige muligheder for interaktion i form af at like, kommentere, dele, følge eller vælge ”shoot videos with the same music”.

Top-View: Annoncetypen udspringer af Brand Takeover, men den har samme features som In-Feed annoncen. Der er således op til 60 sekunders annonce med lyd, men brugerne har mulighed for at interagere med indholdet. Top-View annoncen er uden distraktioner, da den udfylder hele skærmen.

Branded lenses: Helt som vi kender det fra Instagram og Snapchat kan brugerne også på TikTok anvende forskellige filtre og linser i deres videoer. Brands kan lave deres eget filter som promovering for et bestemt produkt eller lignende. Det er særligt denne type annonce, der har viralt potentiale.

Hvis du er i tvivl om, hvilket format der passer bedst til din kampagne, så tag fat i din dentsu kontakt, så vi kan hjælpe dig med at træffe det bedste valg.



Vores bedste tips

De bedste annoncer på TikTok ligner ikke annoncer. Annoncer på TikTok skal nemlig være en så integreret del af brugernes feed som overhovedet muligt. Hvis du vil være succesfuld med din annoncering på TikTok, skal du arbejde med de kreative og fede formater, der er i mediet. TikTok giver nemlig nye muligheder sammenlignet med andre sociale medier, fordi det er en platform, hvor du kan være mere legende med både indhold og udtryk. Kreativiteten er i højsædet, og det handler om at engagere og interagere med brugerne. Der er nemlig ingen ”regler” på TikTok, og det er et medie, hvor alle laver videoer om lige præcis dét, de har lyst til.

Det kræver dog lidt energi at komme i gang på TikTok, fordi du ikke bare kan bruge det samme content, som du bruger på Instagram og Facebook. TikTok kræver korte og skarpe videoer med et simpelt budskab, der fanger brugernes opmærksomhed. Mediet har potentiale, så det er bare at udnytte den bølge, som TikTok ridder på lige nu.



Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller bare er interesseret i at vide mere, så tøv ikke med at tage fat i din dentsu kontakt eller i vores TikTok-ekspert Christoffer Vorm på christoffer.vorm@dentsu.com.

Christoffer Vorm

Christoffer Vorm
Senior Paid Social Specialist, dentsu

LinkedIn
Emma Louise Jensen

Emma Louise Jensen
Researcher, dentsu

LinkedIn