Addressable TV skaber højere ROI end andre audiovisuelle medier

Published on:

Gennem en analyse af en lang række kampagner svarende til en medieinvestering på over 200 millioner kroner har vi undersøgt, hvad annoncører får igen, når de investerer 1 krone i Flow TV, web TV, YouTube og Addressable TV.

Vores fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder med af få mest mulig effekt af deres medieinvesteringer. En af metoderne til at opnå denne målsætning er at være eksperter i medier. Og det er lige netop, hvad vi stræber efter at konstant at være.

For at rådgive vores kunder på bedst mulig vis, skal vi kende mediernes instrumentalitet, kvalitet og den opmærksomhed, de får fra forbrugerne; tre parametre, der betyder alt for, hvordan et givent medie kan og skal anvendes.


Addressable TV er i stor vækst

Med ambitionen om at vide mest om medierne har vi sat os for at undersøge Addressable TV’s muligheder og effekt. Lige nu ser vi en hurtig udvikling på video- og streamingmarkedet, hvilket gør det ekstra interessant at undersøge mediets effekt og plads på medieplanen.

Samtidig er det en reklameplatform, der er vokset markant de seneste år. I 2019 udgjorde Addressable TV kun 1% af annoncørernes budget. På bare to år er det tal vokset til 11% af budgettet, og vores analyser peger på, at ROI’en er fulgt med.

Det ved vi, fordi vi har evalueret en række marketingkampagner, som tilsammen dækker en medieinvestering på over 200 millioner kroner. Dette massive kampagnegrundlag har vi brugt til at undersøge, hvad annoncørerne får igen, når de investerer 1 krone i henholdsvis web TV, YouTube, Online video (autostart uden lyd), Addressable TV og Flow TV.


Et medie med store kvaliteter

Når vi sammenligner Addressable TV med de andre audiovisuelle medier, er det tydeligt, at Addressable TV giver os den største effekt. Addressable TV giver os de mediemæssige styrker fra TV kombineret med de digitale mediers muligheder for målretning og analyse.

Og hvis vi vender tilbage til den førnævnte hellige treenighed, når det kommer til medier – instrumentalitet, kvalitet og opmærksomhed – er det heller ikke svært at få øje på Addressable TV’s fordele: Reklamerne ses helt til ende, de ses ofte på en stor skærm, mediets digitale natur giver gode muligheder for målretning, og der er en voksende dækning.


Addressable TV skaber markant højere ROI

Af analysens resultater er det tydeligt, at Addressable TV er et yderst effektskabende medie, der i den grad har sin berettigelse på medieplanen.


Addressable TV skaber nemlig en ROI, der er 80% højere end den online video (autostart uden lyd) skaber og 21% højere end den, TV skaber.

Det betyder imidlertid ikke, at fx TV ikke længere skal prioriteres i mediemixet. Vi ser nemlig, at selvom TV har en lavere ROI end Addressable TV, så leverer TV stadig et større bidrag til salg, fordi mediet kan trække en større medieinvestering.

Således driver TV en større salgsvolumen end de øvrige medier i analysen – endda så markant større, at den er cirka fem gange så stor som volumen for det medie, der driver den 2. største salgseffekt: Addressable TV.


Vil du vide mere?

Med denne analyse har vi klare resultater, der viser, at Addressable TV bør prioriteres i det audiovisuelle mediemix i både kontinuerlige samt burst-spor.

Analysen indeholder flere pointer og anbefalinger, som du kan få del i ved at række ud til din dentsu-kontakt eller Executive Director, Impact & Effect, Nils Englund på nils.englund@dentsu.com.

Nils Erik Englund

Nils Erik Englund
Executive Director, Impact & Effect

LinkedIn