Køb dansk-segmenter skaber flotte resultater

Published on:


Flere og flere annoncekroner går til udenlandske medier. Samtidig er tilliden til, at de udenlandske medier bringer sande historier lavere end tilliden til danske medier. Med Køb dansk-initiativet sætter vi fokus på danske mediers vigtige rolle i samfundet samtidig med, at vi skaber performance for vores kunder.

I sommeren 2021 lancerede vi i samarbejde med JP/Politikens Hus initiativet ’Køb dansk’. Med samarbejdet stiller JP/Politikens Hus sin data til rådighed, således at vi i dentsu kan foretage digitale medieindkøb på danske platforme beriget med data fra en af landets største publishers.

Køb dansk-initiativet har et todelt formål: At skabe værdi for vores kunders medieindkøb samt bidrage til, at danske medier fortsat har ressourcer til at udføre den vigtige samfundsopgave, de har i form af dybdegående og objektiv journalistik.


Danske medier taber fortsat terræn til de udenlandske

I Kulturministeriets medieudviklingsrapport med fokus på annonceomsætningen ser vi, at Google, Facebook og LinkedIns andel af det danske annoncemarked på internettet i 2020 lå på 64%.

Samtidig viser rapporten, at de tre techgiganter står for 42% af den samlede danske annonceomsætning svarende til, at mere end 4 ud af 10 danske annoncekroner i 2020 gik til Facebook, Google og LinkedIn.

Endvidere peger rapporten på, at mens den samlede danske annonceomsætning faldt i 2020 – sandsynligvis grundet Covid-19 – klarede de udenlandske aktører sig godt igennem sidste år. Faktisk voksede annonceomsætningen på Google, Facebook og LinkedIn med 7% i 2020, mens de danske medier oplevede et fald i omsætning på -12%.

Således ser vi en stadig stigende tendens til, at udenlandske aktører overtager annonceomsætningen på det danske mediemarked. Men der er behov for, at danske medier fortsat har ressourcer til at levere objektiv journalistik, der uddanner, udfordrer og udvider danskernes viden og holdninger.


Tillid til danske medier er altafgørende

I rapporten ”Medietillid, fake news og fakta-tjek” fra Kulturministeriet (2021) ser vi, at næsten halvdelen (47%) af danskerne er bekymrede for, at fake news forhindrer dem i at vide, hvad der i virkeligheden foregår.

Samtidig er der næsten to tredjedele af danskerne (60%), der tror, at der findes danske medier, som bevidst går efter at levere fake news. På trods af dette tal, er tilliden til danske medier alligevel høj, og 66% af danskerne tror på, at de nyhedskilder, de selv bruger, er sande og kun bringer falske oplysningerne ved en fejl.

Yderligere interessant er rapportens skelnen mellem brugen af nyhedskilder blandt dem, som er henholdsvis enige og uenige i, at deres anvendte nyhedskilder er sande og kun bringer fake news grundet fejl.

De danskere, som er uenige i, at deres nyhedskilder bringer sande historier, har tendens til oftere at anvende nyhedskilder som internetsider fra udenlandske medier og sociale medier. Modsat har de danskere, som har større tillid til deres nyhedskilder tendens til at anvende tv nyhedsprogrammer, radio nyhedsprogrammer, internetsider fra danske nyhedsmedier, internetsider fra danske tv-stationer og landsdækkende aviser på papir.

Med disse data ser vi altså, at der blandt brugere af danske nyhedsmedier er en højere tillid til validiteten i nyhederne, mens brugere af udenlandske og sociale medier har en lavere tillid til, at de ikke præsenteres for fake news på de pågældende platforme.

Selvom ovenstående udelukkede er brugernes opfattelse af medierne og ikke nødvendigvis den fulde sandhed, mener vi alligevel, at disse indsigter sammen med det store fokus på fake news på sociale medier de seneste år giver en klar indikation af danske mediers vigtige rolle i samfundsoplysningen.

Med tanke på de tal, vi præsenterede i indledningen af denne artikel, er der derfor behov for, at vi som branche og som samfund yder en ekstra indsats i målet om at sikre, at danske medier fortsat kan levere objektiv og oplysende journalistik. Og det bidrager Køb dansk-initiativet til samtidig med, at vi skaber høj performance for vores kunder.


Køb dansk-segmenter skaber positive resultater

For tre forskellige kunder har vi testet, hvordan Køb dansk-segmenter performer sammenlignet med den gennemsnitlige performance af kundens andre audience-strategier. Og resultaterne taler for sig selv.

For to af de tre tests er både CPC og CPA lavere for Køb dansk-segmenter sammenlignet med andre audiences. For den tredje case er CPC'en cirka 1,5 kr. højere for Køb dansk-segmenter, mens CPA fortsat er markant lavere for Køb dansk end for de andre audience-strategier.

Udover de positive resultater på de konkrete mediemetrikker bidrager Køb dansk-segmenterne også til at løse en af de helt store udfordringer, vores branche står overfor, nemlig udfasningen af tredjepartscookies.

Fordi Køb dansk-segmenterne er baseret på en ny form for samarbejde mellem dentsu og JP/POL, hvor JP/POL giver mulighed for at modellere førstepartsdata frem for cookies, har vi endnu bedre mulighed for at ramme og skabe konverteringer hos iOS- og Safaribrugere.

Når vi sammenligner Køb dansk-audiences med de cookie-baserede audiences ser vi tydeligt, at Køb dansk driver flest visninger i Safari-browseren, mens det cookie-baserede audience resulterer i flest visninger i Chrome.

Således præsenterer Køb dansk-initiativet – foruden positive performanceresultater – en mulighed for fortsat at nå iOS- og Safaribrugere, hvilket er en af de største udfordringer, marketingbranchen står overfor netop nu.



Vil du vide mere?

Kontakt Executive Director Rasmus Viberg-Holde på rasmus.viberg-holde@dentsu.com, hvis du vil vide mere.