PROJECT MANAGER INTERN 
DENTSU X INTEGRATE 
EFTERÅR 2021

Er du kreativ, struktureret og detaljeorienteret, og formår du at holde mange bolde i luften? Hvis du kan svare ja til dette, er du måske vores nye praktikant hos dentsu X integrate.

Hos dentsu X integrate arbejder vi helt overordnet med aktivering af brands gennem alle former for intelligente, engagerende og integrerede oplevelser – oplevelser, der efterlader et positivt aftryk hos forbrugerne. Hos dentsu X integrate arbejder vi blandt andet med indholds- og aktiveringsstrategier, kreative medie- og kampagneløsninger, partnerskaber og brandet content samt planlægning og eksekvering af indhold og aktivering. Fra strategi til eksekvering arbejder vi med kunder som bl.a. Tulip, Arla, jem & fix, Hyundai, Stimorol og mange flere.

Opgaver og ansvar 

  • Alsidige opgaver og erfaring med brand aktivering. 
  • Ledelse og eksekvering af kampagner.  
  • Drive projekter fra start til slut (i samspil med dine nye kolleger) – fra idé til eksekvering onsite. 
  • Udarbejdelse af idéoplæg til diverse kunder præsenteret i PowerPoint. 
  • Bidrage til fælles løsninger på vores kampagner - herunder brainstorms ifm. kreativ strategi, konceptudvikling og udarbejdelse af ideer til kampagner.  
  • Ad hoc-opgaver: 
  • Udsende briefs til vores brand-ambassadører. 
  • Indkøbe setup og rekvisitter. 
  • Lager: forsendelse og pakning. 
  • Sparring på kundebriefs. 
  • Et udfordrende job i et dynamisk og ungt arbejdsmiljø. 
  • Dit ansvar defineres også ud fra dine kompetencer og det ansvar, du ønsker. 

 
Dine kvalifikationer 

  • Du er en dygtig koordinator, der mestrer kunsten at multitaske, da vi ofte har gang i flere projekter samtidigt. 
  • Du er detaljeorienteret og struktureret, så du har overblik over de projekter, du arbejder med. 
  • Du er proaktiv, kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. 
  • Du er kreativ af natur og trives med at tænke ’skæve tanker’, der kan sikre vores kunder værdifulde og innovative løsninger. 
  • Du har kørekort og er åben over for praktisk arbejde, der ligger uden for kontoret i forbindelse med eksekvering af kampagner.  


Om dentsu X
 
Du kommer til at være en del af dentsu X integrate, som er den kreative enhed i mediebureauet dentsu X. Dentsu X er verdens hurtigst voksende globale mediebureau med kontorer i mere end 47 lande. Vores målsætning er at hjælpe vores kunder med at skabe langsigtet, bæredygtig vækst. Det gør vi med afsæt i integrerede kommunikationsløsninger, der skaber unikke bånd mellem brands og forbrugere. Det er det, vi kalder ’Experience Beyond Exposure’. Vi tror altså ikke på en fremtid, hvor vi bare køber flere TRP’er eller bannervisninger men på en fremtid, hvor vi ved at samle vores kompetencer indenfor medierådgivning, digital performance, indholdsstrategi, partnerskaber, oplevelsesdesign og aktivering, har en unik forudsætning for at skabe de bedste integrerede og innovative løsninger for vores kunder.

Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet: 

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus. 
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling. 
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams. 
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog. 
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter. 
  • Få mulighed for at besøge vores kontorer i København. 
  • Lære at pitche. 
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona. 

 

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Send en motiveret ansøgning og CV til praktikant.dk@dentsu.com. Vi har frist for ansøgninger d. 29. april 2021.

Er du struktureret, og vil du gerne arbejde med kampagner på Facebook og Instagram? Så er vores stilling som Paid Social Intern måske noget for dig.