Nyt EU-direktiv skaber momentum i arbejdet med bæredygtighed

Det længe ventede EU-direktiv, CSRD, er nu blevet vedtaget. Normalt kvæler de fleste af os et lille gab, når vi hører EU og lovgivning i samme sætning, men for marketeers kan direktivet faktisk være en gylden mulighed for innovation – foruden selvfølgelig muligheden for at gøre noget godt for verden.

Derfor: Læn dig tilbage og bliv klogere på, hvad CSRD er for en størrelse og måske endnu vigtigere: Hvilket positioneringsmomentum lovgivningen kan skabe for dit brand.

CSR og ESG smelter sammen

De fleste kender efterhånden CSR og ESG, når vi taler om bæredygtighed i et virksomhedsperspektiv. CSR (Corporate Social Responsibily) er typisk de blødere tiltag, en virksomhed tager i forbindelse med samfundsansvar. CSR bliver ofte målt kvalitativt, mens ESG er en kvantitativ rapporteringsform. ESG står for environment (miljø), social (samfund) og governance (ledelse), og virksomheder bruger de tre områder som konkrete nøgletal, når de skal redegøre for deres samfundsansvar.

Med det nye EU-direktiv smelter CSR og ESG sammen og bliver til CSRD. Forkortelsen – og ja, dem er der mange af i denne verden – står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og med CSRD ensrettes rapportering af bæredygtighed, så alle virksomheder fremover lever op til nye og strømlinede standarder i EU. De fleste brands skal rapportere efter retningslinjerne fra CSRD for regnskabsåret 2024. Du kan her se planen for, hvornår CSRD træder i kraft for de forskellige typer af virksomheder.

Hvad betyder det for brands?

CSRD stiller større krav til virksomheders rapportering af bæredygtighed inden for de tre områder, vi kender fra ESG: Miljøforhold, sociale forhold og governance. Eksempelvis kunne en ny bæredygtighedsrapportering indeholde, hvordan en virksomhed genanvender sit affald, eller hvor mange i virksomheden, der er stressramte.

Miljøforhold dækker over klimaforandringer, cirkulær økonomi og biodiversitet, mens sociale forhold dækker over lige muligheder, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder. Sidst men ikke mindst dækker governance over virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.

”Og hvad så nu?” sidder du sikkert og tænker. Godt spørgsmål. Implementeringen af CSRD er nemlig ikke kun en ny rapporteringsform. Det er også en oplagt mulighed for at skabe nye, innovative løsninger i jeres bæredygtige omstilling. Og det vil komme jer til gode på den lange bane. Både forbrugere, samarbejdspartnere, politikere og interesseorganisationer stiller nemlig flere og flere krav til virksomheders bæredygtige indsats, så der er ingen undskyldning for at lade de grønne arbejdshandsker ligge.

Større fokus på socialt ansvar

Med øget incitament for at komme i gang er spørgsmålet nu, hvor I skal starte. For med et øget fokus på bæredygtighed fristes brands hurtigt til kun at fokusere på indsatser indenfor miljø, fordi det typisk er det, man forbinder med ’bæredygtighed’, men der er også andre veje at følge.

Eksempelvis peger en undersøgelse på, at en ny retning ville vinde indpas efter corona-krisen, og i en anden spørgerunde svarer 88% af de adspurgte ESG-specialister, at de forventer, at social-delen vil påvirke tiden efter corona.

Kilde: McKinsey

Denne udvikling peger på, at der vil komme et øget fokus på emner som lige løn, arbejdsforhold og rettigheder og ikke mindst på, hvordan virksomheder kommunikerer og agerer på disse parametre. Også ansatte og forbrugere tænker mere over, hvor de arbejder eller lægger deres penge, og dette betyder, at social ansvarlighed også bliver relevant i forhold til jeres rekrutteringsindsats.

Miljø (E) og ledelse (G) er stadig vigtige parametre, men lige nu er tilgangen til bl.a. samfundsengagement og mangfoldighed i højsædet hos diverse stakeholdere. Selvom opmærksomheden er der, så bærer S’et præg af, at der i de seneste år har været behov for nye sundheds- og trivselstiltag i lyset af #metoo og corona-krisen. S’et er desuden en kompleks størrelse, hvor der er et væld af mulige nøgletal, og her vil CSRD-standarderne være en god rettesnor for brands at følge.

Et par inspirerende eksempler

Når vi løfter blikket og kigger rundt, er flere brands allerede godt i gang med deres sociale indsats. Et eksempel er det danske skomærke roccamore, der med kampagnen #RespectHighHeels sætter fokus på diversitet i bestyrelser. Udover billeder af flere mandlige direktører i høje hæle bestod kampagnen også af et 2-dages event om, hvordan man tager sin plads i et bestyrelseslokale.

Et andet brand, som udviser social ansvarlighed, er DSB. Sidste år indgik transportselskabet et lidt utraditionelt samarbejde – nemlig med musikeren Icekiid. Sammen udgav det umiddelbart umage par sangen ’Aldrig Glemt’, der var en del af en større sikkerhedskampagne om at forebygge ulykker omkring togspor. Med udtryk som ”Livet på kanten er farligt. Du skal være ansvarlig” henvendte kampagnen sig til de 15-17-årige drenge, der udgør en stor andel i statistikken over personer, der kommer til skade omkring togspor.

Rum for positionering

Bevæbnet med god inspiration og viden om det nye EU-direktiv er opgaven både stor og simpel: I skal udnytte det momentum, EU-direktivet skaber. CSRD kan virke som en stor mundfuld, og I tænker muligvis, at det er skrappe regler og krav, der kommer fra EU (hvem husker ikke GDPR-lanceringen?).

Men: Den øgede standardisering behøver ikke at stå i vejen for positionering på bæredygtighedsagendaen. CSRD skal ses som et mulighedsrum inden for både E, S og G.  Det er fortsat en disciplin i kommunikation og positionering at rapportere bæredygtighed, og det vil CSRD ikke ændre på.
Vi har åbnet for tilmeldinger til Sustainable Marketing Acaademy, hvor du kan blive uddannet indenfor ansvarlig marketing. Læs mere her.