Danskerne flytter mere end nogensinde

Danskerne flytter mere end nogensinde før, og næsten 900.000 danskere skiftede bopæl i 2019. Det er det højeste tal i 15 år. Og det bringer Danmark i top to over flest antal flytninger i Europa. Lige meget om danskerne flytter to gader eller 200 kilometer, er flytning en stor livsbegivenhed, som påvirker danskerne selv, men også dit brand.

Når danskerne flytter, kastes alle bolde, brands og relationer op i luften, og alt er op til overvejelse. Økonomer estimerer, at danskerne i gennemsnit bruger mellem 50.000 og 100.000 DKK på forbedringer og indretning, når de flytter. En flytning er hermed et tidspunkt i danskernes liv, hvor de bruger mange penge på nye produkter, services og abonnementsordninger. Samtidig er en flytning et tidspunkt, hvor mange brands kan miste deres kunder, fordi alt pludselig er op til overvejelse for de flyttende danskere.

Spørgsmålet er nu, om din virksomhed formår at flytte sammen med danskerne, eller om du forsvinder i flytterodet?

Hos dentsu tror vi på, at der er mere i danskernes flyttevaner end trailere og flyttekasser. Danskernes flytninger vidner om en bestemt tidsånd og har samfundsrelevans og kommercielt potentiale, som skal afdækkes. Vi vil pakke danskernes flyttevaner ud én kasse ad gangen, og du er inviteret med! På dette site kan du finde information om forbrugerstudiet ”FLYT DIG!” og læse om resultaterne. Kontakt os, hvis du vil vide mere.

Om studiet

”FLYT DIG!” er et forbrugerstudie, som sætter fokus på danskernes flyttevaner. Vi tror på, at der er mere i danskernes flyttevaner end flyttekasser og trailere. Vi afdækker flytningens betydning for danskerne og undersøger, hvorfor man flytter – og hvorfor man ikke gør. Samtidig belyser forbrugerstudiet de vinduer, som åbner sig for forskellige brands, services og produkter i danskernes flytterejse med det formål at identificere det kommercielle potentiale, som gemmer sig i danskernes flyttevaner.

Studiet hviler på et solidt datagrundlag, som indeholder både kvantitative og kvalitative indsigter. Det kvalitative datagrundlag består af interviews med danskere, som befinder sig henholdsvis før, under og umiddelbart efter en flytning, mens det kvantitative datagrundlag består af indsigter fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af Bilendi med 3000 respondenter. Samtidig suppleres det kvantitative datagrundlag med indsigter fra Geomatics conzoom® segmenteringsværktøj og data fra vores samarbejdspartnere.

Studiet er udviklet i samarbejde med eBay, danbolig og Eniig. Bilendi og Geomatic har bidraget til studiet med data.

Konferencer

Vi præsenterede studiet på tre konferencer for mere end 400 marketingfolk. Her kan du se, hvordan det forløb.

Feedback på studiet

”Det var hjernedødt godt. Jeg troede, at jeg havde indsigt i flytninger - og så blev jeg blæst omkuld. Fantastisk.”

”Fornøjelse at se et bureau tage depechen på eksplorativ research og konvertere dette til skarpe, kommercielle indsigter og taktikker. Godt arbejde!”

”Godt og grundigt arbejde. Godt med metodegennemgang og det teoretiske modelarbejde. Imponerende set-up.”

Download bogen "Flyt dig!"


Jeg har ombestemt mig. Luk formularen, tak.

Tak!

Din info er indsendt korrekt.

You can access the content using this link.

Back

There was a problem!

It seems there was an error submitting your details. Please try again later.