Passage Rank Update: Hvad du skal vide om den

Published on:


Googles nye Passage Ranking udrulning er interessant for dig, der benytter content på din webside, da det kan have en effekt på dine rankings. Med nyheden Passage Ranking kan Google nemlig bedre forstå tekstafsnit og tune sig ind på brugerens specifikke søgninger.

Selve kernen i opdateringen er, at websider med lange tekstafsnit om et givent emne kan komme til at rangere bedre. På et webinar i november 2020 fortæller Googles Martin Splitt om den nye opdatering. Han forklarer blandt andet:

"But in this case, Passages are a ranking feature where we say like, …this page covers these five different topics and one of the topics is this specific tomato kind, for instance… whereas the rest of the page talks about cucumbers and gardening in general” – Martin Splitt (Google) 

Det skyldes, at Google kan rangere content på flere søgetermer end tidligere, hvilket betyder, at du kan "ranke" i søgeresultaterne (med alm. blue links) på passager i indholdet. Det kan lade sig gøre, hvis specifikke søgetermer optræder, og svaret i indholdet er brugbart for søgningen. 

Teknikken bag Passage Ranking 

Selvom Passage Ranking kan lyde lidt som featured snippets eller intent answers, må det ikke forveksles, da det er helt andet system og layout. 

Passage Ranking er selve komponenten, der rangerer indholdet i index. Bagved kører velkendte systemer som BERT, NLP og Neural Nets, der hjælper med at tolke indholdet og topics for at forstå kontekst, emner og subemner ud fra bredere søgninger. 

Hvad skal du gøre? 

Det er vigtigt at understrege, at opdateringen ikke direkte er noget, du kan optimere mod. Det er noget, du indirekte kan gøre ved at skrive godt og struktureret indhold. 

Skriver du allerede målrettet og med et stærkt brugerperspektiv, så er opdateringen blot noget, der kan hjælpe dig med at rangere endnu bedre på andre long tail søgetermer.  

Hvad er long tail søgetermer og passager? 

Long tail søgetermer er specifikke sætninger f.eks., ”Hvordan finder jeg ud af, om vinduer kan holde 1 år mere?” Det er en konkret sætning, der ofte har mindre søgevolumen end short tail søgetermer som ”vinduer holdbarhed”. 

For at drage fordel af Passage Ranking skal du lægge kræfterne i skrive fyldestgørende om emner for netop at kunne ranke på specifikke passager i indholdet.

Den gode brugeroplevelse er afgørende. Derfor er meta-data, stærke overskrifter, billeder, videoer og lignende stadig best-practise, når du laver nyt indhold til din webside. 

Sådan strukturer du dit indhold 

Det er altid en god idé at starte med at kigge på, hvilke søgeord du skal optimere emnet mod. I den forbindelse kan du undersøge, om der er nogle long tail søgetermer, du kan gøre brug af. 

Det kan du gøre via tools som Google Search Console, der giver dig gode muligheder for at finde long tail søgeord, der allerede har fået nogle visninger på dit website. Derudover kan du bruge tools som Ahrefs eller SEMRush til at opdage nye søgeord, der kan bruges til at bygge nye side op omkring. 

Udvælg de rigtige søgeord

Det er vigtigt, at du ikke blot skal lave en søgeordsanalyse og skriver dine afsnit ud fra de eksakte søgeord eller søgeordssætninger. Sørg i stedet for at gruppere søgeordene til et emne med noget mere kød på. Du kan eventuelt skrive flere stykker content om emnet med forskellige vinkler, hvis der er søgevolumen til det.

Det kunne eksempelvis være, du fandt et long tail søgeord ”husforsikring til sommerhus tæt ved havet”, så kunne dit emne være ”Sommerhusforsikring til forskellige typer af fritidshuse”. Det betyder altså, at du ikke behøver at skrive søgetermen ord-for-ord for at ramme et søgeord og en søgevolumen. 

3 key take-aways om Passage Ranking

Google har i februar meldt ud, at Passage Ranking er blevet rullet ud på engelsk, og at det forventes at blive en realitet på flere sprog i den nærmeste fremtid. Her er tre punkter, du skal kende til:

  • Long Form content kan opleve et boost i trafik og rangering på flere søgeord.
  • Long tail søgeord får endnu mere relevans end tidligere. De skal tænkes ind i content indsatsen. 
  • On-page elementer (meta-data, H1 etc.) har stadig stor effekt, men content passager får et ekstra nøk opad i ranking signal. 
Dennis Damgaard

Dennis Damgaard
Executive Director, Owned Media, iProspect

LinkedIn