PULSE21 tager temperaturen på de største forbrugertrends for 2021

2020 vil skrive sig ind i historiebøgerne. Det har på mange måder været et begivenheds- og ikke mindst indflydelsesrigt år, som har præsenteret os for alt fra voldsomme skovbrande og en forstærket klimadagsorden til den vigtige Black Lives Matter-bevægelse, en global pandemi, ændrede forbrugertendenser og meget, meget mere.

Midt i tumulten, forandringen og usikkerheden kigger vi frem mod det, der kommer. Med PULSE21 tager vi for 13. år i træk et kig i krystalkuglen, når vi med udgangspunkt i måneders research, dataanalyse og indsigtsarbejde præsenterer de vigtigste forbruger- og marketingtrends for 2021.

Vil du se de 8 trends?

Vi har skabt et digitalt PULSE21-univers, hvor du kan blive klogere på de 8 største forbrugertrends for 2021 gennem videoer og dybdegående artikler.

PULSE: dentsus årlige trendstudie

PULSE er dentsus årlige trendstudie. Hvert efterår de sidste 13 år har vi brugt måneder på at undersøge, analysere og kondensere en enorm mængde data og indsigter. Disse måneders arbejde samles i en inspirerende præsentation, hvor vi gennem en række forskellige trends præsenterer forbrugerindsigter, cases og implikationer, der kan hjælpe dig med at planlægge din marketingindsats for det kommende år.

Hvad kan du forvente af PULSE21?

Vores ambition med PULSE21 er at give dig så meget inspiration og så mange nye idéer som muligt. Du kan forvente at se en række cases fra både danske og internationale brands, som er firstmovers, der allerede har taget hul på arbejdet med de trends, vi præsenterer.

Bag PULSE21 står:

Julie Daugaard

Julie er Strategy Director i dentsu strategy. Til daglig hjælper Julie en række af vores kunder med at lære deres forbrugere endnu bedre at kende. Derudover er Julie en erfaren oplægsholder, som over de seneste år har været på scenen flere gange, hvor hun har inspireret ved præsentationen af dentsus forbrugerstudier.

Paw Bæk Hansen

Paw er Strategy Director i dentsu data services. Her er Paw ansvarlig for at udarbejde analyser i krydsfeltet mellem kvalitativ og kvantitativ data. De seneste tre år har Paw været en af de to PULSE-presenters, så du genkender helt sikkert Paw, hvis du har været til PULSE tidligere.

Bliv klogere på PULSE