PULSE21: Tidligere års trends og deres udvikling

I slut november og start december afholder vi for 13. år i træk PULSE. I denne artikel kigger vi tilbage på tidligere års trends. Du kan også læse vores andre PULSE-artikler, hvor vi kigger nærmere på metoden bag PULSE og tager et smugkig på et årets trends.

PULSE21 er det 13. trendstudie, vi har udarbejdet i dentsu. De seneste 12 år har vi således kigget i krystalkuglen og præsenteret vores bud på de største trends, som kommer. I denne artikel har vi imidlertid kigget tilbage i stedet for frem; vi tager nemlig et kig på nogle af de tidligere trends, og hvordan de har levet videre siden PULSE.

Et eksempel på en trend, der er kommet tilbage i ny form, er ”Social Cocooning”. Denne trend beskrev vi tilbage i 2015, og den er kommet frem igen med corona-krisen. Dengang handlede trenden om, at forbrugerne rykkede deres fællesskaber online og socialiserede i interesse-grupper på digitale platforme. I dag ser vi samme selektive tilgang til, hvem vi ønsker at lukke ind i vores ”cocoon”. Dog taler vi i dag om det fysiske rum – den hjemlige puppe - hvor vi i 2015 talte om det digitale. Det er interessant i en verden, der kun er blevet mere digital, at vi i dag har fokus på det fysiske nærvær.

5-års jubilæum for purpose marketing
Purpose marketing er et andet eksempel på en trend, som vi har fulgt gennem de seneste fem år. Ja, den trend, som vi har fået tudet ørene fulde af: Brands skal have holdninger og handle derpå. Men faktisk var det budskab ret nyt for fem år siden.

I 2015 handlede trenden om, at forbrugerne ønskede, at brands skulle ”take a stand”. Brands skal have en holdning til samfundsproblematikker. Her var Starbucks en af de første med en klar og politisk holdning. For dem handlede det om at støtte ægteskaber mellem homoseksuelle par.

Trenden fortsatte og blev i 2016 navngivet ”For better for worse”. Titlen opstod af indsigter om, at forbrugerne ikke ønsker flotte glansbilleder af hverdagen, og anbefalingen var derfor, at brands måtte tage fat dér, hvor det gør ondt. Brands skal være med forbrugerne i både medgang og modgang. Siden 2015 har brands således skulle have en holdning og følge forbrugerne i medgang og modgang, men i 2017 ville forbrugerne have mere. Årets forbrugerundersøgelse viste blandet andet, at 74% af brands kunne forsvinde uden, at forbrugerne ville bekymre sig om det. Pludseligt skulle der meget mere til for at trænge igennem støjen og være det brand, forbrugerne ville huske og savne.

Forbrugerne ønskede, at brands skulle tage action. Det var ikke nok blot at sige, hvilken retning man ønskede for brandet - der skulle handles tydeligt på sociale samfundsproblematikker.

Spoler vi frem til 2020, efterspørger forbrugerne stadig actions, og i år ser vi, at danske virksomheder tager handling og udviser et ønske om at bidrage til de samfundsmæssige udfordringer. Vi har blandt andet oplevet store virksomheder støtte små lokale iværksættere, der er blevet leveret værnemidler og produceret håndsprit, og klimadagsordenen fylder mere end nogensinde før.

Purpose-trenden er nu så modnet, at vi ikke længere kan kalde det en trend. Det er blevet et krav fra forbrugerne, og det er derfor ikke længere muligt for brands at være neutrale.

Disse nævnte eksempler er dog blot et udpluk. Alt dette og meget andet vil vi komme mere ind på når vi præsenterer PULSE21. Vi glæder os til at se dig.

Læs mere om PULSE21 og tilmeld dig her.