Hvem lytter danskerne til under covid-19?

Pandemien og dens omfang kan virke overvældende, og det er naturligt, at der fra usikkerheden opstår mange spørgsmål. Men hvem er det, danskerne orienterer sig mod for at få svar på de mange bekymringer, når krisen rammer? Læs med og bliv klogere. 

Skal jeg bære maske? Er håndsprit overhovedet nok? Hvor længe lever coronavirus på overflader? Må jeg mødes med mine venner? Skal jeg sende børnene i institution? Går genåbningen for hurtigt – eller for langsomt? 

Spørgsmål er der nok af for tiden, og i en global og digitaliseret verden findes der mange sandheder. Covid-19 er et nyt begreb, og videnskaben har endnu svært ved at konkludere endeligt på sygdommen. Det kan derfor være vanskeligt for danskerne at sortere i den store mængde af information, der lige nu florer i cyberspace. 

Derfor er det ikke nogen overraskelse, at både Google og panelet i Mads & Monopolet over de seneste uger har modtaget en række spørgsmål om, hvordan man skal agere i den nye virkelighed. 

Sandheden er imidlertid, at ingen – endnu – har en manual i Covid-19-håndtering. Spørgsmålet er nu, hvem danskerne vender sig mod i usikre tider. For hvem har det bedste svar, og hvor skal man opsøge sandheden? 

Hvem orienterer danskerne sig mod?  

Siden uge 12 har vi ugentligt indsamlet data fra 1000 respondenter med det formål at blive klogere på de store ændringer i blandt andet forbrugernes købsvaner, mediebrug og holdninger, som vi oplever netop nu. 

I denne dataindsamling har vi spurgt danskerne om, hvem de tager imod råd fra under Covid-19. 

Kilde: Dentsu Aegis Network 2020 

Her ser vi, at en stor del af danskerne placerer deres tillid hos eksperterne i samfundet. Læger, sundhedspersonale og andre eksperter er generelt en gruppe, som danskerne lytter til, hvorfor vi ser, at tallet ligger stabilt over de fire målte uger. 

Vi oplever også, at nyhedsmedierne indtager en høj placering i dataindsamlingen. De er ofte at finde i vores lomme på mobilen, på vores Facebook-startside eller i vores fjernsyn, og med medier som TV2 News og DR Nyheder, der opdaterer deres newsflow non-stop, er det nemt for danskerne at holde sig up to date med situationens udvikling. Det er således ikke overraskende, at mange danskere vurderer nyhedsmediernes anvisninger og råd som troværdige.  

Forskelle i aldersgrupper 

Splitter vi dataen på aldersgrupper, ses der imidlertid interessante forskelle på tværs af generationer. 

Kilde: Dentsu Aegis Network 2020

Eksperter og nyhedsmedier er fortsat de to instanser, som flest danskere på tværs af aldersgrupper tager imod råd fra. 

For ekspertkategorien ser vi ikke store forskelle på tværs af aldersgrupper, men for nyhedsmedier er der større forskelle. 

Forskellen mellem de yngste og de ældste danskere er på mere end 20 procentpoint, og generelt ser vi en gradvis stigning, som alderen tilsvarende stiger. Vi kan altså konkludere, at jo ældre danskerne er, des flere lytter til råd fra nyhedsmedier. 

Den modsatte tendens – jo yngre, des flere – ses, når vi kigger på kategorierne familie, venner og personer på sociale medier. 

Mens 23,9% af de 60-74-årige tager imod råd fra deres familie, gælder det for de 16-29-årige for 43,3% svarende til en forskel mellem de to aldersgrupper på 81,7%. For venner-kategorien er forskellen mellem de ældste og de yngste på 114%. 

Endelig er kategorien ”Personer jeg følger på sociale medier (fx bloggere og influencers)” værd at kaste et blik på. 

Kilde: Dentsu Aegis Network 2020 

14,7% af de 16-29-årige tager imod råd fra personer på sociale medier, mens det for de 50-59-årige og 60-74-årige blot gælder for henholdsvis 3,6% og 2,7%. Her er forskellen mellem den yngste og den ældste aldersgruppe på 436,3%. 

I løbet af Covid-19-perioden har vi set en række offentlige instanser anvende influenter til at kommunikere budskaber til de yngre danskere. Blandt andet har både Rigspolitiet og Statsministeren fået hjælp af influenter på Instagram og YouTube til at kommunikere budskaber om social distancing og situationens alvor. 

Metoden er effektiv, da influenternes følgerskarer i høj grad består af unge danskere, som muligvis ikke følger med i nyhederne på samme måde som de resterende aldersgrupper. Hermed sikrer offentlige myndigheder som feks. Rigspolitiet, at deres vigtige information når ud til så mange som muligt – og indsatsen ser ud til at have virket. 

Andelen af unge mellem 16 og 39, som har lyttet til råd fra personer på sociale medier er i vores dataindsamling på sit højeste i uge 12 og 13, som var det tidspunkt, hvor offentlige myndigheder teamede op med influenterne om at kommunikere de vigtige budskaber. 

Vil du vide mere? 

I vores dataindsamling findes mange gode og spændende indsigter, der udover ovenstående giver indblik i danskernes mediebrug, købsintention, holdninger, adfærd og meget mere. Ræk ud til Head of Strategy & Insight, Charlotte Riewerts, hvis du vil vide mere: charlotte.riewerts@dentsuaegis.com.