Hvorfor arbejde med bæredygtighed?

Published on:

Der er ingen tvivl om, at der er behov for handling og bæredygtig omstilling for at sikre klodens fremtid. Ja, det sagde vi, selvom mange diskuterer udsagnets rigtighed.

I FN's Klimarapport fra 2021 beskriver de, hvordan det er "utvetydigt", at menneskeskabte CO2-udledninger opvarmer kloden, og at denne opvarmning allerede påvirker mange ekstreme vejr- og klimahændelser i alle dele af verden.

Der skal handling til for at sikre fremtiden. Og virksomheder bærer en del af det ansvar.


Et skift i ansvar

Når snakken falder på bæredygtighed, indgår "ansvar" ofte også i samtalen. I mange år har samtalen handlet om forbrugerens ansvar, og emner som genbrug, minimering af spild og affaldssortering har været i fokus. Nu er der imidlertid sket et skifte, og ansvarspilen er begyndt i  højere grad at pege på produktionen og brands.

Denne tendens bliver meget tydelig, når vi spørger forbrugerne, hvem der har ansvaret for at sikre et bæredygtigt samfund. Her svarer 78% af danskerne, at virksomheder har ansvaret, mens 66% angiver, at de selv har ansvaret. Samtidig ser vi, at 80% mener, at regeringen har ansvaret, og der er altså næsten lige så mange danskere, der mener, at virksomheder har ansvaret, som der er danskere, der placerer ansvaret hos regeringen.

Når det kommer til spørgsmålet om at leve op til sit ansvar, er tallene dog noget mindre.

Spørgsmål: I hvilken grad har følgende personer eller organisationer ansvar for, at vi har et bæredygtigt samfund? (meget stort ansvar + stort ansvar).
og; I hvilken grad mener du, at følgende personer eller organisationer lever op til deres ansvar ift. bæredygtighed?
Kilde: De Grønne Forbrugere, dentsu, august 2021. Svar fra 3.000 danskere, der består af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.


Kun 47% af danskerne mener, at virksomheder lever op til de ansvar, de har for at skabe et bæredygtigt samfund. Samtidig mener 63% af danskerne, at de selv lever op til deres ansvar. Der er således kommet et stort fokus på virksomhedernes bidrag og ansvar, og derfor er det vigtigt, at brands både arbejder med bæredygtighed, men også husker at fortælle om alle de gode initiativer, de har.

Og det er netop de opgaver, vi gerne vil hjælpe jer med gennem Sustainable Marketing Academy. Bliv klogere her: Sustainable Marketing Academy