BROADCAST INTERN 
AMPLIFI  
EFTERÅR 2021

Har du interesse for TV- og videoannoncering, og ønsker du at være med til at afvikle kampagner? Drømmer du om hands-on erfaring med opsætning og eksekvering af kampagner for nogle af Danmarks største brands? Så er det måske dig, vi mangler til vores Amplifi-team!

Hos os bliver du en del af en ung og dynamisk afdeling, hvor der er plads til store armbevægelser. Du vil blive betragtet som en integreret del af vores afdeling allerede fra første dag. Vi er et målrettet team af kollegaer med forskellige opgaver og baggrunde. Amplifis opgaver består blandt andet i at generere og levere stærke resultater på vores kunders digitale kampagner.

Som praktikant hos os vil du få en grundig oplæring, så du er godt klædt på til at varetage opgaverne. Det vigtigste for os er, at du har lyst og gåpåmod til at arbejde med kampagneeksekvering.

Opgaver og ansvar 

  • Forberede og opsætte kampagner i Google Marketing Platformen 
  • Medieplanlægning af online video kampagner  
  • Analysere og optimere TV og video kampagner  
  • Booking af kampagner og udarbejdelse af materialespecifikationer 
  • Mulighed for at arbejde med evaluering, dataanalyse og -visualisering 
     

Dine kvalifikationer 

  • Nysgerrig, ambitiøs og drømmer om en karriere i mediebranchen. 
  • Du skal trives med tal, systemer og analyse. 
  • Du skal se dig selv som digital specialist frem for generalist. 
  • Du er socialt anlagt. 
  • Du interesserer dig for digital markedsføring og digitale tendenser. 
  • Du er struktureret, fleksibel og besidder et godt overblik. 

 
Om Amplifi 
Amplifi arbejder med medieperformance og eksekvering på tværs af tv, print og digital. I Amplifi fokuserer vi på at levere konsistens i medieeksekvering på tværs af landegrænser i målet om at optimere kundens kampagner bedst muligt. Amplifi leverer således værdi for sine kunder gennem den kraftfulde kombination mellem medieinvestering og strategi. Vi arbejder med: 

  • Opsætning af digitale kampagner 
  • Analyse og visualisering af datamuligheder 
  • Strukturering, booking og opsætning af kampagner 

 
Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet: 

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus. 
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling. 
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams. 
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog. 
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter. 
  • Få mulighed for at besøge vores kontorer i København. 
  • Lære at pitche. 
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona. 


Ansøgning 
Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Send en motiveret ansøgning og CV til praktikant.dk@dentsu.com. Vi har frist for ansøgninger d. 29. april 2021.

Er du nysgerrig, og vil du gerne sikre høj kvalitet af digitale løsninger? Så er vores stilling som Software Tester Intern måske noget for dig.