DIGITAL INTERN
CARAT 
EFTERÅR 2021

Synes du, at nye medier og alt, hvad der sker inden for digital kommunikation, er spændende? Har du lyst til at omsætte teori til praksis hos Danmarks bedste mediebureau? Så er det måske dig, vi mangler! Carat søger nemlig hele to ambitiøse praktikanter, der kan blive en del af et team med store ambitioner.

I Carat hjælper vi vores kunder med bl.a. rådgivning, planlægning samt indkøb af kampagner, og Carat er i dag en af markedets største indkøbere af reklametid.

Opgaver og ansvar 
Som praktikant i Carat vil du opleve stor variation i dine opgaver, og du vil derfor afslutte dit praktikophold med bred erfaring inden for bl.a.: 

  • Udarbejdelse af markeds-, målgruppe- og konkurrentanalyser for vores kunder.  
  • Udarbejdelse af kampagneevalueringer og booking af kampagner. 
  • Forskelligartede opgaver inden for kommunikation, kampagne- og medieplanlægning. 


Dine kvalifikationer
 

  • Du er ikke bange for at påtage dig et stort ansvar.  
  • Du interesserer dig for medier og marketing, og du befinder dig godt i en travl og dynamisk organisation. 
  • Du har erfaring med mundtlige præsentationer. 
  • Du er god til at koordinere, arbejde struktureret og detaljeorienteret. 
  • Du har interesse og forståelse for digitale medier og de udfordringer, der ligger i at tænke utraditionelt.  
  • Du er superbruger af PowerPoint. 


Vi søger to praktikanter til denne stilling
.

Om Carat 
Carat er verdens første mediebureau og det største af sin slags i dentsu. Carat har været med til at skabe og innovere branchen, og bureauet har redefineret måden, hvorpå medier skaber værdi for kundens forretning. Fokusset er at pionere inden for forbrugerindsigter og strategi samt at forstå og aktivere virkelige mennesker i medier for at drive performance for brands. I Carat arbejder vi med: 

  • Markeds- og målgruppeanalyser 
  • Forbrugerindsigt 
  • Booking og evaluering af kampagner 
  • Digital kommunikation 
  • Branding 

 
Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns 
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet: 

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus. 
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling. 
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams. 
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog. 
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter. 
  • Få mulighed for at besøge vores kontorer i København. 
  • Lære at pitche. 
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona. 

 

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Send en motiveret ansøgning og CV til praktikant.dk@dentsu.com. Vi har frist for ansøgninger d. 29. april 2021.

Brænder du for digitale medier, og synes du, at medieplanlægning er spændende? Så kan det være, at vores stilling som Digital Intern hos dentsu X er noget for dig.