SEO MANAGER INTERN
IPROSPECT 
EFTERÅR 2021

Er du interesseret i teknologi, innovation og projektledelse? Brænder du for digital markedsføring, og vil du hjælpe velkendte brands med at opnå en større synlighed?

Hos iProspect vil dine opgaver komme til at bestå af at skabe bedre rangeringer i Google ved at optimere og forbedre websites på tværs af forskellige kunder. Derudover vil du få muligheden for at snuse til innovationer som blandt andet Voice Search og Machine Learning i en markedsføringskontekst. Du kommer til at arbejde med velkendte og internationale brands som eksempelvis Arla, Bolia, Grundfos, GF Forsikring og HTH.

Som praktikant i iProspect vil du arbejde sammen med nogle af de dygtigste specialister inden for Performance Marketing. Du vil blive en del af et større team med 25 digitale specialister inden for blandt andet SEO, content, Google Ads, konverteringsoptimering og webanalyse, som du dagligt kan sparre med. Udover en stor faglighed vil du blive en del af det sociale fællesskab, hvor vi ofte bruger tid sammen uden for arbejdet.

Hos iProspect vil du få en grundig oplæring i forskellige analyseværktøjer, så du bliver i stand til at varetage opgaverne sammen med resten af teamet. Så længe du har nysgerrigheden og lysten til at lære omkring digital markedsføring, lærer vi dig resten!

Opgaver og ansvar 

  • Optimering af kundernes organiske synlighed. 
  • On-page optimering.  
  • Digital analyse ved brug af tools som Google Analytics, Screaming Frog, DeepCrawl mm. 
  • Konkurrent- og benchmarkanalyser. 
  • Hjælpe vores specialister med skarpe anbefalinger. 

 

Dine kvalifikationer 

  • Du er nysgerrig og har lyst til at dygtiggøre dig. 
  • Du er detaljeorienteret, initiativrig og selvstændig. 
  • Du interesserer dig for medier og digital adfærd. 
  • Du forstår dig på tal og er ikke bange for Excel. 
  • Du har en interesse for hjemmesider og deres opbygning. 
  • Du har forståelse for HTML (ikke et krav, men et plus). 

 
Vi søger to praktikanter til denne stilling.

Om iProspect 
iProspect er en del af bureaugruppen dentsu, der beskæftiger 500 medarbejdere på tværs af Aarhus og København. iProspect er en specialistenhed inden for forskellige typer af digital markedsføring. iProspect er desuden et performancebureau, og det er derfor i højsædet, at alle indsatser kan måles.  
iProspect arbejder med: 

  • SEO 
  • Content marketing 
  • Google Ads 
  • Keyword research 
  • Webanalyse 
  • Optimering af UX 
  • Annoncering på SoMe og Display 
  • Konverteringsoptimering 

 
Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet: 

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus. 
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling. 
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams. 
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog. 
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter. 
  • Få mulighed for at besøge vores kontorer i København. 
  • Lære at pitche. 
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona. 


Ansøgning 
Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Send en motiveret ansøgning og CV til praktikant.dk@dentsu.com. Vi har frist for ansøgninger d. 14. maj 2021.