Dentsu Danmark A/S
Privatlivspolitik for målgrupper

Sidst opdateret: 24. juni 2025


1. Om os

Dentsu Danmark A/S ("Dentsu Danmark", "vores", "os" og "vi") er en del af Dentsu-koncernen ("Dentsu") og er et globalt mediebureau. Vi hjælper vores kunder med at forbedre den måde de annoncerer og markedsfører på, uanset om det er via print, post, e-mail eller hjemmesider. Dine oplysninger er derfor vigtige for vores forretning.

Du kan i denne privatlivspolitik ("Privatlivspolitik") læse nærmere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af målgrupper (audiences).


2. Tilpassede målgrupper

Dentsus tilpassede målgrupper (custom audiences) hjælper vores kunder (”Annoncører”) med at målrette deres digitale eller onlineannoncer for deres varer og ydelser mod relevante personer.

Annoncører indgår en aftale med os om at bruge vores data, der er tilgængelige på vores data management platform (”DMP”), til aktivering af tilpassede målgrupper med henblik på at levere deres annoncer på tredjepartswebsites. Disse tredjeparter, der ejer tredjepartswebsites og sælger annonceplads til annoncører, benævnes ”Udgiver”.

Som led i leveringen af vores ydelser til annoncører kan vi indsamle personoplysninger fra dig, når du besøger et af vores datapartners websites (”Datapartner”). Datapartnere er tredjeparter, der indsamler og deler brugerdata med Dentsu med det formål at oprette tilpassede målgrupper.

For mere information om de Datapartnere, som vi modtager dine personoplysninger fra, bedes du kontakte os ved hjælp af oplysningerne i afsnit 11.


3. Formålet med denne privatlivspolitik

Denne Privatlivspolitik informerer dig om, hvilke personoplysninger vi indsamler fra dig og tredjeparter samt hvor vi indsamler disse oplysninger, hvordan vi bruger dem, hvem vi deler dem med, hvilket retsgrundlag vi anvender til behandling af oplysningerne, hvor længe vi opbevarer dem, og hvilke rettigheder du har i relation til dine personoplysninger.

Denne Privatlivspolitik dækker ikke:

  • vores aktiviteter på vores website (https://www.dentsu.com/dk/dk/privatlivspolitik);
  • andre databehandlingsaktiviteter hos vores koncernforbundne selskaber og/eller i forbindelse med andre dentsu produkter; eller
  • databehandlingen foretaget af Annoncører.

Når vi behandler dine personoplysninger i henhold til denne Privatlivspolitik, er Dentsu den dataansvarlige og bestemmer, hvordan vi bruger dine oplysninger.

I nogle tilfælde er Dentsu fælles dataansvarlig sammen med vores Datapartnere for de personoplysninger, der indsamles og deles med os, når du besøger deres websites.

Som fælles dataansvarlige er Dentsu og Datapartnere fælles ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med oprettelse af tilpassede målgrupper.


4. Personoplysninger, vi modtager fra Datapartnere

Når du besøger en Datapartners websites, kan følgende oplysninger blive indsamlet af Datapartneren og delt med Dentsu:

  • Bruger-ID: En unik identifikator, der tildeles dig.
  • Enheds-ID: En unik identifikator, der tildeles din enhed.
  • Brugerinteresser og præferencer: Oplysninger såsom produktkategorier, du har gennemset, emner, du har klikket på, eller emner, du ofte beskæftiger dig med, så vi kan forstå dine interesser og præferencer.
  • Data om privatlivsvalg: Datapartnere behandler brugernes valg helt eller delvist i overensstemmelse med det givne samtykke for at fastlægge, hvordan vi må behandle dine personoplysninger. Dette omfatter både oplysninger om selve samtykket og eventuelle begrænsninger, herunder indsigelser mod specifikke former for databehandling foretaget af Datapartneren.
  • Samtykkestrengdata: Inden en annonce vises, eller når du besøger et website for første gang, indhenter Datapartneren dine samtykkepræferencer via sin samtykkestyringsplatform. Hvis du giver eller afviser samtykke til datapartneren, modtager vi en samtykkestreng, der angiver dine præferencer for vores behandlingsaktiviteter.


5. Hvordan vi bruger dine personoplysninger

I nedenstående oversigt beskriver vi, til hvilke formål vi bruger dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag vi baserer brugen på:

Kategorier af personoplysninger


Behandlingsformål


Retsgrundlag


Bruger-ID


For at forhindre, at du ser irrelevante annoncer eller den samme annonce flere gange.


Samtykke (art. 6 (1)(a) GDPR)

(Baseret på det samtykke, du giver til Datapartnere via deres samtykkeløsning)


Enhed-ID


For at forhindre, at du ser irrelevante annoncer eller den samme annonce flere gange.


Samtykke (art. 6 (1)(a) GDPR)

(Som ovenfor)


Brugerinteresser og præferencer


For at forstå dine interesser og præferencer, så vi kan målrette annoncer, der er relevante for dig (profilering).


Samtykke (art. 6 (1)(a) GDPR)

(Som ovenfor)


Data om privatlivsvalg


For at sikre, at vi behandler dine personoplysninger på en måde, der er i overensstemmelse med de privatlivsindstillinger, du har valgt, når du besøger en Datapartners website.

Berettigede interesser (art. 6 (1)(f) GDPR)

(Det er i vores legitime interesse at bruge data om privatlivsindstillinger, så vi kan forstå dine valg vedrørende privatliv og sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen)


Samtykkestrengdata


For at bestemme, i hvilket omfang vi kan behandle dine personoplysninger, herunder de typer annoncer, vi kan vælge og vise på baggrund af dine samtykkepræferencer, som du har givet til Datapartnere.


Berettigede interesser (art. 6 (1)(f) GDPR)

(Det er i vores legitime interesse at bruge samtykkestrengdata, så vi kan forstå dine samtykkepræferencer og sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen)



Vi er en del af IAB Europe Transparency & Consent Framework version 2.2 og overholder tilhørende politikker og specifikationer. Vores leverandør-ID er 1912.


6. Særlige kategorier af personoplysninger og personoplysninger om børn

Vi behandler ikke særlige kategorier af personoplysninger.

Vi behandler ikke bevidst personoplysninger fra personer under 16 år. Hvis du har bekymringer om dit barns privatliv i forbindelse med vores ydelser, eller hvis du mener, at dit barn har givet personoplysninger uden det nødvendige samtykke, bedes du kontakte os ved hjælp af nedenstående oplysninger.


7. Deling af dine personoplysninger med tredjeparter

Vi kan dele dine personoplysninger, hvis det er påkrævet ved lov, eller hvis vi mener, at det er nødvendigt for at beskytte vores rettigheder, vores kunders rettigheder eller andres rettigheder. Dette kan omfatte deling af alle kategorier af personoplysninger som svar på en retskendelse, stævning eller anmodning fra en myndighed eller en tilsynsmyndighed. Vi kan også dele dine personoplysninger for at håndhæve vores aftaler, beskytte vores rettigheder eller andres rettigheder eller undersøge potentiel misbrug.

Vi kan dele dine personoplysninger inden for vores koncern og med tredjeparter til administrerende formål, herunder dele dem med softwareteknologipartnere, der hjælper os med at levere tilpassede målgrupper. Sådanne softwareteknologipartnere leverer ydelser til os og behandler dine personoplysninger udelukkende som vores databehandler, der handler på vores vegne og følger vores instrukser.


8. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt til de formål, der er beskrevet i afsnit 2, og i overensstemmelse med vores retlige forpligtelser. Herefter vil dine personoplysninger enten blive slettet eller anonymiseret, så de kan bruges til analytiske formål.

Når vi vurderer, hvor længe vi skal opbevare dine personoplysninger, tager vi hensyn til flere kriterier, herunder:

  • Hvor længe oplysningerne er nødvendige i forbindelse med de aktiviteter, der er beskrevet i denne Privatlivspolitik (f.eks. udarbejdelse af tilpassede målgrupper).
  • Typen af personoplysninger, der indsamles.
  • Om vi skal opbevare oplysningerne for at overholde en juridisk, kontraktmæssig eller lignende forpligtelse, såsom lovgivning om obligatorisk opbevaring af oplysninger, myndighedskrav om opbevaring af oplysninger, der er relevante for en undersøgelse, eller oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med retssager eller tvister.

Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige, sletter vi dem automatisk.


9. Overførsel af dine personoplysninger til lande uden for EU

Vi kan overføre dine personoplysninger til tjenesteudbydere, der er beliggende uden for EØS, eller hvis servere er placeret uden for EØS.

Enhver sådan overførsel foretages i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. For eksempel kan vi overføre data til et land, som Europa Kommissionen har vurderet, yder tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, eller til en virksomhed, der har underskrevet standardkontraktbestemmelser, der er godkendt af Europa-Kommissionen.

For mere information om disse internationale overførsler, herunder hvordan du kan få en kopi af standardkontraktbestemmelserne, bedes du kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne i afsnit 11.


10. Dine rettigheder i relation til dine personoplysninger

Dine rettigheder betyder, at du har ret (med visse undtagelser og begrænsninger) til:

  • Tilbagetrækning af samtykke. Vi er forpligtet til at stoppe behandlingen af personoplysninger om dig, der er baseret på samtykke, hvis du trækker dit samtykke tilbage. Behandling af personoplysninger, der blev udført, før samtykket blev trukket tilbage, vil ikke blive påvirket af tilbagetrækningen.
  • Ret til indsigelse: Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, herunder profilering. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Ved modtagelse af en indsigelse stopper vi behandlingen, medmindre vi kan påvise tungtvejende legitime grunde til at fortsætte behandlingen
  • Ret til indsigt: Du har ret til at se de personoplysninger, som vi behandler om dig, herunder at få udleveret en kopi med de oplysninger vi behandler. Du har ret til at få en række oplysninger om, hvordan dine personoplysninger behandles, herunder bl.a. hvad formålet med behandlingen er, hvem dine personoplysninger deles med, hvor oplysningerne kommer fra samt hvor længe dine personoplysninger opbevares. Vi behandler din anmodning inden for den tidsramme, det kræves i henhold til relevant lovgivning
  • Dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres fra en dataansvarlig til en anden. Retten gælder for personoplysninger, du selv har afgivet og hvor behandling sker på baggrund af dit samtykke eller er nødvendig for at opfylde en kontrakt. Du vil modtage personoplysningerne i et læsevenligt format.
  • Ret til sletning eller ”retten til at blive glemt ”: Du har ret til at bede os om at slette eller fjerne dine data, hvor du har udnyttet din ret til at gøre indsigelse (se ovenfor), eller hvor vi er forpligtet til at slette dine personlige oplysninger for at overholde lovgivningen. Bemærk venligst, at vi kan være forpligtet til at bevare visse oplysninger ved lov og/eller for vores eget legitime forretningsmæssige formål. Såfremt dette er tilfældet, vil vi informere dig herom
  • Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet, herunder, at få gjort ufuldstændige personoplysninger om dig fuldstændige.
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har i nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du anmoder herom, kan det fx betyde, at vi alene må opbevare dine oplysninger.
  • Ret til at klage: Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet. Du finder nærmere oplysninger om hvordan du kan klage på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

For at udøve dine rettigheder skal du kontakte den Datapartner, som du oprindeligt har givet dine personoplysninger til. For nærmere se venligst deres privatlivspolitik.

Alternativt kan du kontakte os direkte ved hjælp af kontaktoplysninger i afsnit 11 i denne Privatlivspolitik. Vi kan bede dig om yderligere oplysninger, så vi kan bekræfte din identitet, før vi foretager os yderligere.


11. Sådan kontakter du os

Har du spørgsmål til denne Privatlivspolitik, vores behandling af personoplysninger eller ønsker du at gøre brug af en af dine rettigheder, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på en af følgende måder:

Data Protection Officer, Dentsu UK Limited, Regent's Place, 10 Triton Street, London, NW1 3BF Telefon: (+44) (0) 207 070 7700 E-mail: DPO@dentsu.com

Dentsu Danmark: Dentsu Danmark A/S, Overgaden Neden Vandet 7, 1414 København K, Danmark Att. Legal


12. Ændringer af denne Privatlivspolitik

Vi kan foretage ændringer i denne Privatlivspolitik fra tid til anden. Gennemgå venligst denne Privatlivspolitik regelmæssigt for at se, om der er foretaget ændringer.