Skræddersy den enkelte forbrugers oplevelse

Når det kom til vigtige samfundsproblematikker, måtte brands ikke tie, men i stedet udtrykke deres holdninger tydeligt og gøre det til en del af deres brand. Desuden skulle de søge at forstå deres forbrugernes købsadfærd og designe den fysiske oplevelse derefter, mens data skulle anvendes til at skræddersy markedsføringen til forbrugerne.

Tag et kig på de tre mest populære trends her fra årets PULSE her. 


Trend 1: Brands taking a stand

Virksomheder og brands var nødt til at definere deres DNA på baggrund af mere end blot “brand values” og “brand positions”. De måtte nu være tydelige omkring, hvad de står for, og hvad deres holdninger er i forhold til den kulturelle kontekst. Har man en holdning, skal man udtrykke den regelmæssigt.

Starbucks udtrykker tit og ofte deres opbakning til homoseksuelle ægteskaber, og viser støtte til LGBTQ+ samfundet. Hvert år designer de unikke kampagner og merchandise til Pride Parades over hele verden.

Trend 2: Data marriage

Gennem data-partnerskaber kunne brands opnå bedre indsigt og levere større værdi til brugeren. Det handlede om at tænke ud over egen forretning og produktkategori, for ofte er de mest usandsynlige data-partnerskaber dem, der skaber de bedste forbrugerfordele og indsigter.

Uber og Starwood indgik et samarbejde, hvor kunderne kunne forbinde deres Uber- og Starwood bruger. Accepterede kunden, at Uber delte deres kørselsinformation med Starwood, blev de tildelt point, hver gang de kørte med Uber. Deltagerens personlige information hjalp Starwood med at lave tilbud, der var skræddersyede til forbrugernes adfærd. Starwood måtte bruge dataene i deres marketing. Dette dataægteskab endte dog i februar 2015.

Trend 3: Customer controlled stores

Sommetider handler det om at slippe kontrollen og tage imod forbrugernes forslag og anbefalinger. Brands måtte slå ørene ud og tage nyttige noter, for trods det kan være komplekst at implementere, ville det vise sig at være ekstremt succesfuldt på sigt, at brands' butikker eller onlineshops blev bygget omkring forbrugernes idéer. 

I fysiske Amazon butikker så vi, at butiksindretningen blev styret af forbrugernes online købsdata. De varer, der var bestsellers online, blev udstillet som bestsellers i butikkerne, og artikler, som typisk røg i kurven sammen online, blev stillet side om side butikkerne.

Vil du vide mere? Så kontakt vores ekspert!

Julie Daugaard

Executive Strategy & Growth Director, dentsu media brands
Email: Julie.Daugaard@dentsu.com
Telefon: 27793870