Risskov Rejser samler rådgivning og medieinvesteringer hos Carat

Published on:

Det nye partnerskab skal sikre en stærkere og mere sammenhængende marketingstrategi på tværs af hele kunderejsen med Carat i spidsen.

Risskov Rejser, der i over 30 år har arrangeret rejser, har valgt at samle både deres performance marketing og brandingaktiviteter hos Carat. Beslutningen betyder, at Carat nu hjælper med strategien og medieinvesteringerne på vigtige dele af kunderejsen. Tidligere var disse aktiviteter fordelt mellem et eksternt performancebureau og interne ressourcer, men med det nye partnerskab ønsker Risskov Rejser at skabe en mere indsigtsbaseret tilgang til marketing og medieinvesteringerne, hvilket har været en af de primære årsager til, at valget faldt på Carat.

Om valget af Carat siger Therese Christensen, administrerende direktør, hos Risskov Rejser:

"I en branche med stor konkurrence om kunderne er det afgørende, at alle marketingkroner investeres optimalt. Vi er glade for at have indgået et partnerskab med Carat, som har præsenteret os for en samlet investeringsmodel, og samtidig besidder de den indsigt og erfaring, der skal til for at sikre forretningsresultater fremadrettet."

Med Carat som strategisk partner får Risskov Rejser en mere holistisk tilgang til marketing og medieinvesteringerne, hvor beslutninger træffes på baggrund af dyb indsigt på tværs af marketingindsatserne. Therese Christensen uddyber:

”Hos Risskov Rejser har vi bevidst fravalgt en fragmenteret tilgang til vores marketingaktiviteter, hvor rådgivningen omkring vores medieinvesteringer tidligere har været opdelt. I stedet har vi samlet hele indsatsen ét sted – hos Carat. De forstår vores forretning og har kapaciteten til at favne alt fra performance marketing til brandingaktiviteter. Det løfter os fra at arbejde siloopdelt og tale mediemetrikker, til at vi nu får en strategisk sparringspartner, der arbejder med udgangspunkt i vores forretningsmål.”

Et partnerskab baseret på indsigt og optimering

Udover at håndtere marketingaktiviteterne på tværs af kunderejsen vil Carat også bidrage med kreative løsninger, der sikrer en stærkere sammenhæng mellem data, indsigter, strategi og eksekvering.

Hos Carat glæder man sig også over samarbejdet. Executive Director, Ditte Sohn Mikkelsen, siger:

”Vi er rigtig glade for, at Risskov Rejser har valgt at samle alle deres medieinvesteringer hos Carat. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til hele marketing-funnelen, hvor vi – med afsæt i de rette indsigter og analyser – sikrer, at investeringerne placeres dér, hvor de skaber mest mulig værdi for Risskov Rejsers forretning."

Det fælles fokus på en helhedsorienteret tilgang har allerede vist sit værd. Det er tydeligt, at de initiativer, der er sat i gang, både reducerer omkostningerne per lead og øger antallet af leads. Og dette er kun begyndelsen.