Masterclass 2: Kommunikationsmodeller og råd til at undgå greenwashing

Bæredygtighed er et særligt følsomt emne at kommunikere omkring. Forbrugerne gennemskuer nemt, når virksomheder overdriver eller skjuler informationer, og forkert kommunikation kan være forretningskritisk. Omvendt kan det også være kritisk at vælge Greenhushing-strategien og lægge en dæmper på sin kommunikation om bæredygtige tiltag - for hvad man ikke kommunikerer, bliver heller ikke forankret i medarbejdernes eller forbrugernes bevidsthed, motivation og adfærd.

I Masterclass 2 dykker vi dybere ned i spændingsfeltet mellem greenwashing og greenhushing og klæder dig på til at indsamle den nødvendige dokumentation for at kommunikere jeres grønne arena. Med dig hjem i din grønne kuffert får du tips til at kommunikere klart og engagerende uden at komme i konflikt med hverken jura eller forbrugertillid.

Output

  • Konkrete steps til, hvad du skal gøre og overveje inden, du udvikler kommunikations-/marketingbudskaber
  • Værktøjer til at komme over greenhushing 
  • Indblik i markedsføringsloven og de nyeste greenwashing-sager 
  • Konkrete tips til at undgå greenwashing
  • Hjælp til stakeholdermanagement: Hvordan sikrer man, at der er opbakning i organisationen helt op til C-level og bestyrelse, hvis jeres bæredygtighedskommunikation møder modstand? 
  • Inspiration og indblik i både gode og dårlige cases, som hjælper dig til at fortælle en god historie uden at pynte for meget på den og uden, at den mister sin kant