Vi lancerede de grønne forbrugere i 2021, men der kan ske meget i løbet af et år. Derfor har vi undersøgt danskernes forbrugsadfærd og holdninger igen og har derfor helt ny data fra 2022, som vi kan sammenholde med den gamle data om de grønne forbrugere. 

Virksomheder har et ansvar for, at vi har et bæredygtigt samfund

På trods af at der var stor opbygning ved COP27, grønt lys for EU’s CSRD og at der til Folketingsvalget var stort fokus på klimakrisen, så går det stadig for langsomt med den grønne omstilling. Vi har for længst overskredet grænserne for klodens ressourcer, og derfor peger flere og flere danskere på, at virksomheder skal komme mere ind i klimakampen. Spørger vi de danske forbrugere, så har virksomheder et lige så stort ansvar for, at vi har et bæredygtigt samfund, som regeringen, den danske stat og andre større lande. Hele 84% af danskerne siger, at virksomheder har et ansvar for, at vi har et bæredygtig samfund.