Få konverteringsraten op og CO2-aftrykket ned på websitet
Internettet er en integreret del af vores hverdag, og de fleste af os tænker ikke over betydningen af vores digitale adfærd, når vi laver en simpel googlesøgning, poster på social eller sender e-mails. Mange websites har tungt og datakrævende indhold, videoer og billeder. Om end det ser smukt ud, og er med til at tydeliggøre branduniverset, så er der en bagside af mønten, som de færreste er bevidste om, og derfor ikke tager højde for: Nemlig at den data der ligger bag, kan have et massivt energiforbrug, der kan udlede op til flere tons CO2 årligt – blot for ét website. Samtidig gør tung data websitet langsomt, og det påvirker ikke bare konverteringsraten, men også omsætningen negativt.
90% af det digitale content på nettet bliver aldrig set. Det har ingen værdi! Ja, du læste rigtigt. I en verden der er under konstant forandring, er fornyelse for brands en selvfølge. Der justeres og tilpasses konstant på diverse platforme for at følge med tidens trends. Det betyder, at vi producerer en masse nyt indhold, design, animationer og visuals, nye websites og ny kode – altså en masse data, som i mange tilfælde er rigtig energikrævende og medfører CO2-udledning.
I den proces bliver der ofte ikke ryddet op i det gamle data, som stadig fylder backstage på websitet. De store datamængder kan gøre websitet langsommere, og det er et problem, for så falder brugerne fra og konverteringsraten daler, alt imens der udledes en masse unødvendig CO2.
Løsningen: CO2-optimér websitet
Mange brands er allerede godt i gang med grøn omstilling og bæredygtig kommunikation, men er endnu ikke kommet til at gøre sig tanker om websitets CO2-udledning. Det skyldes ofte uvidenhed, og derfor ligger der en opgave hos os alle. Brands, konsulenter, udviklere, designere og content creators har alle et ansvar for at synliggøre og afhjælpe websitets klimapåvirkning.
Og netop denne problemstilling har dentsu-bureauet iProspect også set nærmere på. Udover en række anbefalinger til CO2-optimering (som øger performance og styrker brugeroplevelsen), så har arbejdet udmøntet sig i et fuldt audit af websitets status og en nyudviklet beregner, som kan udregne websitets CO2-aftryk.
CO2-beregneren giver et simpelt overblik over enkelte landingpages påvirkning og viser, hvor der er plads til forbedring i forhold til sidens CO2-udledning, server hosting og load time. Beregneren har endda benchmark med, så du kan se, hvordan din side klarer sig sammenlignet med andre brancher.
Få fuldt overblik og en handlingsplan
CO2-beregneren giver et indblik i dit websitets aftryk, men det er vigtigt at understreger, at den altså ikke giver et holistisk overblik over hele websitets indvirkning og håndgribelige actions. Hertil skal der et mere vidtrækkende audit til, som går i dybden med optimering inden for SEO, Content, UX og udviklingsopgaver. Audittet vil bl.a. gå i dybden med core web vitals, brugen af javascript, komprimering af kode og visuals, blokering af bots, expectation management, findability, søgeadfærd og søgeintention og meget mere af teknisk karakter.
Kom i gang med CO2-optimeringen
Kunsten er at få optimeret websitet, så det tilgodeser klimaet samtidigt med, at det er indbydende visuelt, nemt at navigere på, hurtigt til at loade sider og byder på relevant indhold. Det vil nemlig give en markant løft, ikke bare i performance, men også omsætning!
Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre dit website, og ønsker du at få foretaget et audit, så kan du række ud til Line Lind, Executive Director i iProspect, på Line.Lind@iprospect.com.
Ønsker du at blive klogere på, hvilke knapper du skal skrue på i forhold til design, indhold og SEO for at gøre en en forskel, så dit website kan drive trafik og give gode oplevelser til brugerne, uden at være på klimaets bekostning? Vi har nu åbent for tilmeldingen til dentsu Sustainable Marketing Academy 2023, og dykker bl.a. ned i, hvordan du kan optimere dit website.
Line Lind
Executive Director, iProspect