Fremtidens teknologi: Hvad betyder digital delegation for marketing?

Published on:

Som marketingprofessionelle kan vi ikke komme udenom det – robotterne er her allerede, og AI overtager stadig flere af vores opgaver. Vi står midt i en digital revolution, hvor teknologiske systemer, gennem det, man kalder digital delegation, forandrer vores hverdag. Det, der før virkede imaginært, er nu en realitet: AI og automatisering kommer til at assistere os i alt fra små dagligdags valg til komplekse administrative opgaver. Men hvad betyder det for os i marketing? Hvordan påvirker det vores arbejde, når intelligente systemer får mere ansvar?  

I denne artikel dykker vi ned i dentsus Consumer Vision 2035, der viser tre centrale trends, som vil forme fremtidens teknologi.  

Definition: Digital delegation 

Lad os starte med at få det nye begreb på plads: Digital delegation. Begrebet refererer til overdragelsen af opgaver og beslutninger til digitale systemer, især AI og automatisering. Dette skift muliggør mere effektivitet og præcision i både personlige og professionelle sammenhænge. Ifølge den nye dentsu-rapport bliver digital delegation en integreret del af vores liv, hvor AI og automatisering i endnu højere grad vil tage sig af administrative og shopping-relaterede opgaver. Det er særligt drevet af følgende tre trends. 


Trend 1: Maskine-til-maskine revolutionen
 

I løbet af det næste årti vil AI-teknologier udvikle sig fra at være vores assistenter til at tage rollen som administratorer. Virksomheder vil overlade styringen til maskiner, der kan outsource opgaver, roller og endda hele økosystemer. Maskinerne vil kommunikere og træffe beslutninger uden menneskelig indblanding, baseret på informationer, som oprindeligt er skabt og overvåget af medarbejdere. 

Ifølge dentsus forbrugerstudie forventer 70 % af de globale forbrugere, at AI vil spille en central rolle i vores liv inden for de næste 10 år. Halvdelen drømmer endda om en AI-klon, der kan tage sig af indkøb og administrative opgaver inden 2035. AI vil altså i stigende grad blive integreret i vores beslutningsprocesser og opfylde behov, ofte før vi selv er bevidste om dem. 

Og det er kun begyndelsen. Forestil dig en fremtid, hvor AI ikke blot foreslår rejsemål, men også selv booker flybilletter og hotelophold ved at kommunikere direkte med andre AI-systemer – helt uden din indblanding.  

"Faktisk forventer 3 ud af 4 globale forbrugere, at deres apparater, enheder og køretøjer vil kunne bestille reservedele og planlægge serviceaftaler uafhængigt af mennesket inden 2035. "

Sådan imødekommer brands M2M-revolutionen 

Marketingprofessionelle bør overveje, hvilke aspekter af deres brands, der styres af mennesker, og hvilke der med fordel kan overlades til AI. Det er vigtigt at kommunikere gennemsigtigt om, hvordan denne arbejdsproces gavner forbrugerne og beskytter de menneskelige bidragydere. Virksomheder opfordres til ikke kun at investere i teknologien, men også i deres medarbejdere, så de får de bedste forudsætninger for at implementere teknologien på en effektiv måde, der gavner virksomheden.


Trend 2: Skærmfri virkelighed
 

Inden 2035 vil forbrugerne leve i en nøje kurrateret virkelighed. Teknologi vil være organisk integreret i dagligdagen, hvor stemme-, haptik- og gestusteknologi vil forstyrre den traditionelle vej til information og forbindelse, som normalt kommer fra skærme. 

Til den tid kan forbrugerne navigere i deres verden ved hjælp af teknologiske funktioner, der føles mere instinktive end skærme. Målet vil være at minimere distraktion og de negative effekter af et teknologifyldt liv. Allerede nu ser fire ud af ti forbrugere teknologi som en forstyrrende kraft, de skal undgå før sengetid, fordi det forstyrrer deres søvn. Dette tal er steget med 10 point siden 2017. 

Skærmfrie muligheder vil blive stadig mere udbredt, da forbrugerne søger tid væk fra deres telefoner, bærbare computere og tablets. I stedet vil forskellige wearables vinde indpas. Denne udvikling gør det muligt at integrere teknologi i vores daglige interaktioner uden at forstyrre den fysiske verden. Forbrugerne vil kunne nyde de digitale fordele, mens de forbliver til stede i nuet. Denne transformation repræsenterer en ny tilgang til teknologi, hvor det digitale og fysiske liv sameksisterer. 

”Jeg vil have, at teknologi skal føles mindre påtrængende og forstyrrende.”  

De ”skærme”, der vil være i 2035, vil blandt andet være smart glasses. 57% af de adspurgte forbrugere siger, at de er interesserede i smart glasses, der kan lave et digitalt overlay med hyper-personaliseret information om vejvisning, priser, ratings og lignende. Forbrugerne vil gerne give deres data for denne type informationer, og det er derfor attraktivt for brands at begynde at arbejde med denne nye digitale skiltning. 

Sådan imødekommer brands den skærmfri virkelighed 

Med flere teknologiske prompts, der er designet til at reagere på menneskelige signaler, opfordres brands til at skabe oplevelser, der er modtagelige for både følelsesmæssige og fysiske interaktioner. Disse oplevelser bør være sanselige og føles både interaktive og personlige. Brands bør begynde at overveje, hvordan oplevelser kan gå ud over skærme og engagere forbrugerne gennem stemme-, haptik- og gestusteknologi.


Trend 3: Ikke-menneskelige alliancer
 

Den teknologiske udvikling kan virke skræmmende, men den bringer også positive forandringer. I 2030'erne vil teknologier som hologrammer og avanceret oversættelse give os mulighed for at opleve og forstå forskellige kulturer dybere. Dette vil fremme empati og gøre inklusion lettere. Samtidig vil forbrugernes ønske om at beskytte dyr og miljøer vokse, drevet af en dybere forståelse, gennem teknologi. Næsten halvdelen af deltagerne i "Consumer Vision 2035" mener, at dyr bør have stemmeret gennem menneskelige repræsentanter inden 2035. 

"49% af respondenterne mener, at inden 2035 bør dyr have stemmeret gennem udpegede menneskelige repræsentanter, der varetager deres bedste interesser. "

Ikke-menneskelige alliancer vil også blive mere fremtrædende, da AI vil gøre det muligt at interagere med afdøde eller skabe AI-kompagnoner. Dette og udsigten til en potentiel ensomhedsepidemi – nævnt af WHO – vil øge interessen og komfortniveauet blandt forbrugerne i forhold til digitalt selskab. Allerede nu er næsten halvdelen (47%) af globale forbrugere interesseret i en AI-ven, de kan tale med for råd eller selskab. Desuden tror forbrugerne, at forhold til AI-kompagnoner i 2035 kan være lige så tilfredsstillende og givende som de forhold, de har med andre mennesker i dag. 

"56% af forbrugerne siger, at inden 2035 kan forhold mellem mennesker og AI-kompagnoner være lige så tilfredsstillende som forhold mellem mennesker."

Sådan kan brands imødekomme denne udvikling 

Brands skal forberede sig på at adressere både menneskelige og ikke-menneskelige interessenter. I 2035 vil det være forventet, at brands inkluderer natur og dyrevelfærd i deres værdier. I dag gør det britiske livsstilsbrand, House of Hackney, det allerede. De har et bestyrelsesmedlem, der repræsenterer ”Moder Nature & Future Generations”. 

Consumer Vision 2035

Rapporten ”Consumer Vision 2035” er udarbejdet af bureaugruppen dentsu. Den er baseret på omfattende forskning og dataindsamling fra 30.000 forbrugere på tværs af 26 lande. Formålet er at give brands de nødvendige værktøjer til at skifte fra en indsigt-baseret tilgang til en frorudseende-baseret strategi, også kaldet ”strategic foresight”. Dette skift er essentielt for at kunne tilbyde løsninger, der ikke kun opfylder forbrugernes nuværende behov, men også deres fremtidige forventninger. Det kan hjælpe brands med ikke blot at overleve, men også trives i en omskiftelig verden.  

Dataene er analyseret for at afdække fire centrale områder: Teknologi, kultur, forbrugere og brands, hvor vi i denne klumme afdækker teknologien.  

Vil du læse hele rapporten om den teknologiske fremtid for marketing, kan du downloade rapporten her. 

Download rapport