Facts fra Black Friday 2019

Published on:

Køer sider kl. 3, ekstreme rabatter og millionomsætninger. Der sker meget til Black Friday og vi har her samlet syv facts fra 2019-udgaven af den amerikanske tradition, der har indtaget hele verden.


#1: 2019 slog nethandelsrekord

På Black Friday blev der omsat for 750 millioner kr. i danske netbutikker, hvilket er en stigning på 50-60% fra sidste år.
Kilde: Finans


#2: Ny rekord på MobilePay
Danskerne gennemførte på Black Friday 556.000 transaktioner med MobilePay på nettet svarende til et beløb på 376 millioner kr. Dette er en stigning på 65 % målt i antal kroner, der købes for. Hvis det måles på transaktioner, er stigningen på +77 % fra 2018.
Kilde: Finans


#3: Salling evakueret
Midt i Black Friday-handlen måtte alle kunder forlade stormagasinet i Aarhus. Heldigvis var det blot brandmelderen, der var blevet aktiveret af røg fra madlavning. Shoppingen for de hundredvis af mennesker kunne fortsætte i god ro og orden efter kort tid.
Kilde: TV2 Østjylland


#4: Tøj og elektronik hitter på Black Friday
55 % af de danskere, der forventer at købe noget til Black Friday, vil gå efter tøj. Ligeledes vil 53 % købe elektronik.
Kilde: DR


#5: Fem gange så mange besøgende hos PriceRunner
PriceRunner har under Black Friday haft besøg af fem gange så mange brugere på deres hjemmeside i forhold til en almindelig nat mellem torsdag og fredag.
Kilde: BT


#6: Store besparelser på elektronik
Elektronik er særlig populært til Black Friday, da forbrugerne her kan spare mange penge. Et eksempel er et fladskærms-tv fra Samsung, hvor besparelsen var på hele 47%.
Kilde: TV2


#7: Kø siden kl. 03.00
Ved Power i Rosengårdscenteret i Odense ankom de første forbrugere allerede kl. 03.00 for at stå i kø til de gode tilbud. Butikken åbnede kl. 7, så de første kunder stod i kø i fire timer.
Kilde: BT


Black Friday 2019 er slut. Mens du puster ud og begynder at tænke på julehandlen, kan du se CNNs billedreportage fra USA her.