Flyt Dig - Standard præsentation
2 timers præsentation
I eksisterende format
15.000 DKK ex moms
PRÆSENTATIONEN
Præsentationen er opbygge i tre dele, hvor hver del kan skaleres op og ned efter ønske. Præsentationen kan tage alt mellem 30 minutter og 2 timer.
1. Hvorfor flytter vi? Et indblik i tidsånd og bevæggrunde
Danskerne flytter mere end nogensinde før. Men hvem flytter mest og hvorfor al det flytteri? Og hvad siger de mange flytninger om den danske tidsånd? Det svarer vi på i første del af oplægget, hvor vi også kommer med tre konkrete anbefalinger til, hvilke tendenser du skal være opmærksom på, for at imødekomme de flytteivrige danskere i fremtiden.
Hertil får du også inputs til, hvordan dit brand kan udarbejde kommunikativt materiale forskelligt alt efter hvilken personlighedstype, du vil kommunikere til.
2. Flytningens kommercielle potentiale
Efter en kort pause dykker vi dybere ned i data og indsigter, hvor vi præsenterer flytningens kommercielle potentiale: Hvem kan du sælge dit produkt til, og hvor stort er potentialet?
Herefter får du helt ny viden om danskernes flytteadfærd: Gennem data har vi identificeret mønstre i danskernes flytteadfærd,der gør, at vi med høj sandsynlighed kan forudsige, hvilke produkter danskerne køber hvornår. Det gør det muligt at annoncere for produkt lige inden, danskernes behov opstår.
3. Smertestillende kreative koncepter
Bekymringer og ‘pains’ er udslagsgivende, når danskerne skal tage valg om flytning og bopæl. Vi dykker derfor ned i, hvilke bekymringer og ‘pains’ er størst før, under og efter en flytning, og giver eksempler på hvordan brands kan minimere de bekymringer. Vi viser cases og kommer med nye konceptidéer til, hvordan dit brand kan fjerne nogle af danskernes ‘pains’ under en flytning.
Kort sagt handler det om hvilke services, produkter, kampagner, kommunikation og content, som dit brand kan udvikle for at være relevante for jeres kunder.
OPLÆGSHOLDERE
Til at præsentere oplægget vil dentsu stille op med to ”flytte-eksperter”, der har været med til at udarbejde flyttestudiet, samt din faste kontaktperson ved dentsu. Den ene ”flytte-ekspert” vil være analytiker og kommunikationsstrateg, mens den anden vi l være enten ekspert i programmatiske medieindkøb eller en fra vores kreative team. Dette afhænger af jeres fokus.
DET FÅR I MED HJEM
Med fra oplægget får du ikke kun indsigter og konceptidéer om de flyttende danskere. Du og dit team får dagens præsentation iPDF, vores specialudviklet Smertekompas i PDF og 5 målgruppeportrætter i PDF. Som en ekstra bonus får du og dit team 2 unikt udviklet brætspil – et spil, der er skabt på baggrund at data og indsigter fra studiet. Her skal du være skarp på flyttefacts, kunne mime de skøreste flyttesituationer, være klar på at besvare flyttedilemmaer i bedste Mads & Monopolet-stil og meget, meget mere.