Ny AI-model? Fokusér på strategi frem for hype

Published on:

Den ene AI-model afløser hurtigt den næste, og med hver ny lancering loves der forbedringer i ydeevne, præcision og forståelse. For teknologientusiaster er det spændende at følge med i kapløbet, men for marketingfolk rejser der sig hurtigt et andet spørgsmål: Er det virkelig nødvendigt at afprøve hver eneste nye AI-model for at forblive konkurrencedygtig? 

Siden sidste udgivelse har producenterne ikke ligget på den lade side. Her er et udpluk af de nyeste modeller: Claude 3.7, OpenAI o3, Grok-3, Perplexity Sonar, DeepSeek R1 og Gemini 2.0. Hver gang en ny model lanceres, overgår den ofte sine forgængere på en eller flere parametre. Dog er denne førerposition sjældent langvarig, da en endnu nyere model hurtigt overtager pladsen. 

Dette teknologiske kapløb er fascinerende at følge for tech-entusiaster, men hvor relevant er det egentlig for marketing? Der vil være delte meninger om dette, men vores perspektiv er, at du ikke behøver at føle dig bagud, blot fordi du ikke prøver alle nye modeller. Her er nogle grunde til det: 

  • De benchmarks, som nye modeller vurderes ud fra, er ofte inden for STEM. 
  • Det kræver betydelig tid at teste alle modeller. 

Når det er sagt, er de nyeste modeller stadig relevante for marketing. Især modeller med stærke "reasoning"-evner ændrer måden, vi skal strukturere vores prompts på – men det er en diskussion for sig. 


STEM Benchmarks 

De fleste modeller måles på STEM-parametre (Science, Technology, Engineering og Mathematics), hvilket blandt andet viser deres evner inden for kodning og matematik. Disse områder kan vurderes objektivt med facit. I marketing er situationen en anden – her vægter faktorer som kreativitet og forståelse af målgrupper højere. 

Det betyder dog ikke, at modeller, der klarer sig godt på STEM-parametre, ikke også kan være værdifulde for marketing. Men i stedet for at fokusere på hver eneste nye model, kan tiden bruges mere fornuftigt. 


Brug tiden fornuftigt
 

At teste alle nye modeller kræver tid – tid der kunne bruges mere produktivt på andet arbejde, der skaber større værdi. En effektiv tilgang kunne være at udvikle din egen skræddersyede AI-model, såsom en Custom GPT, en Gem eller en lignende tilpasning fra din foretrukne udbyder. 

Massachusetts Institute of Technology (MIT) beskriver det således: 

“These GPTs differ from standard chats through ChatGPT due to their custom instructions and ability to keep a knowledge base in addition to what ChatGPT has already been trained on. This allows users to create a custom GPT to address a specific need that might be hard for ChatGPT to achieve on its own.” 

Ved at bruge tiden på at finpudse en model med skræddersyede instruktioner og relevant data kan du forbedre svarene og skabe en AI, der er bedre tilpasset dine behov. Du kan finde MIT’s guide til dette her: MIT Guide


Resultater i praksis
 

For at illustrere dette har vi bedt forskellige modeller om at skrive introduktionen til vores nyhedsbrev – både nyere og ældre modeller samt en Custom GPT, som blev opsat på under to minutter. Til nyhedsbrevet valgte vi at bruge uddrag af svaret fra vores Custom GPT, selvom den bygger på en ældre ChatGPT-model. 

Det skal dog nævnes, at vores prompt var relativt simpel og kunne forbedres på flere måder. Dette understreger blot, hvor vigtigt det er at bruge tiden på at optimere og tilpasse modellen til ens specifikke behov, fremfor konstant at jagte den nyeste teknologi. 

Følg med.. det er faktisk ret utroligt, hvad der kan komme ud af den samme prompt.


Prompt 

Lav en 4-6 linjers storytelling om et nyhedsbrev om ai fra dentsu, der hedder sensai. Bemærk, at det er inspireret af japanske ord sensei.


Custom GPT 

Forestil dig en vis læremester, en sensei, der guider dig gennem AI’s forunderlige verden – det er essensen af SensAI, Dentsu Danmarks nyhedsbrev om kunstig intelligens. Inspireret af japansk visdom og teknologisk nysgerrighed, deler vi de nyeste AI-tendenser, der former marketing, medier og kreativitet. SensAI giver dig skarp indsigt, praktiske eksempler og strategiske perspektiver, så du kan navigere i AI’s udvikling med sikker hånd. 


Mistral

Dentsu, en af Japans førende reklamebureauer, har lanceret et nyt AI-baseret nyhedsbrev kaldet "Sensai." Inspireret af det japanske ord "sensei," som betyder lærer eller mentor, er Sensai designet til at være en klog og vejledende kilde til nyheder og indsigt. Med avancerede AI-algoritmer skræddersyr Sensai indhold efter læsernes interesser og leverer dybdegående analyser og forståelse af aktuelle begivenheder. Sensai er mere end et nyhedsbrev; det er en digital mentor, der hjælper læserne med at navigere i et komplekst informationslandskab med klarhed og indsigt. 


ChatGPT 4o 

Inspireret af det japanske ord sensei (lærer eller mester) guider Sensai dig gennem kunstig intelligens’ nyeste tendenser, gennembrud og perspektiver. Hver udgave deler indsigt fra eksperter, analyserer trends og udforsker, hvordan AI former fremtidens marketing, teknologi og kreativitet. Lad Sensai blive din mentor i en verden, hvor innovation møder tradition. Bliv inspireret, bliv klogere – og bliv klar til at mestre AI. 🚀 


ChatGPT 03-mini-high 

I hjertet af Tokyo har Dentsu lanceret nyhedsbrevet Sensai – en hyldest til det ærede ord sensei. 
Hver udgave er en rejse ind i AI’s fascinerende verden, hvor teknologi møder tradition. 
Med inspirerende indsigter og nyskabende ideer guider Sensai læserne som en vis mester. 
Oplev, hvordan fremtidens digitale landskab formes med både kreativitet og præcision. 
Velkommen til en ny æra af læring – velkommen til Sensai. 


Gemini 1.5 Flash 

Fra Dentsu, en sensei i den digitale dojo, ankommer Sensai – dit nyhedsbrev om AI. Hver måned, dyk ned i den fascinerende verden af kunstig intelligens. Lær af eksperter, opdag nye tendenser, og skærp dine færdigheder. Sensai guider dig gennem kompleksiteten, så du kan mestre AI's kraft. Forstå potentialet, undgå faldgruberne. Bliv en AI-mester med Sensai. 


Gemini 2.0 Pro Experimental 

Sensai: Fremtidens visdom, i dag. 

Fra Dentsu, inspireret af "sensei" – mester, lærer. Sensai er din AI-guide i marketingens komplekse verden. Få indsigter, forudsigelser og strategier, der løfter dit brand. Lad Sensai være din vejviser. 


Copilot

Forestil dig et nyhedsbrev fra Dentsu, kaldet "Sensai," der bringer visdom og indsigt om AI til sine læsere. Inspireret af det japanske ord "sensei," fungerer Sensai som en vejleder, der guider virksomheder gennem den komplekse verden af kunstig intelligens. Hver udgave er fyldt med dybdegående analyser, praktiske råd og de nyeste trends, alt sammen præsenteret med den omhu og respekt, som en ægte sensei ville vise sine elever. Sensai er ikke bare et nyhedsbrev; det er en kilde til inspiration og læring for alle, der ønsker at mestre AI.  


Claude 3.5 sonnet 

I det teknologiske hjerte af Tokyo skabte Dentsu et AI-nyhedsbrev kaldet "SENSAI" - et ordspil, der elegant fletter det japanske ord "sensei" (lærer/mester) sammen med "AI". Hver uge deler SENSAI visdom om kunstig intelligens, guidende læserne gennem det komplekse digitale landskab med samme tålmodighed og indsigt som en traditionel japansk mester. Fra store virksomheder til små startups er SENSAI blevet den betroede vejviser i den stadigt udviklende verden af kunstig intelligens.