Paid Media Intern (Paid Social, Broadcast, Programmatic)

Published on:

dentsu Aarhus
Åboulevarden 18, 2. sal, 8000 Aarhus

Kan du se dig selv arbejde med kampagneeksekvering for nogle af Danmarks største brands? Trives du med tal, systemer og digital markedsføring? Så er du måske den praktikant vi leder efter i Paid Media. Som praktikant i Paid Media vil du i løbet af din praktikperiode komme til at arbejde med opsætning, optimering og eksekvering af kampagner på tværs af tv, sociale medier, Google og andre digitale platforme.  

Du vil blive del af en ung og dynamisk afdeling, hvor der er plads til store armbevægelser. Fra første dag vil du blive betragtet som en integreret del af afdelingen, og du vil få en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til at løse dine opgaver og ansvarsområder. Det vigtigste er, at du har lyst og gåpåmod til at arbejde med kampagneeksekvering og synes at mediebranchen er spændende.  

I Paid Media søger vi praktikanter inden for: Paid Social, Broadcast og Programmatic.  


Paid Social 

Som Paid Social Intern vil du arbejde med betalt annoncering på tværs af sociale platforme som Meta, Instagram, TikTok og LinkedIn. Du vil støtte teamet i opsætning, optimering og overvågning af kampagner for at sikre, at de når ud til den rette målgruppe. Du vil også være med til at analysere kampagnedata og udarbejde rapporter, der kan bruges til at forbedre performance og målrette annonceringen bedre.   


Broadcast

Som Broadcast Intern vil du fokusere på betalte kampagner på tv og radio. Dine opgaver vil inkludere planlægning af mediekøb, håndtering af kampagnebudgetter og samarbejde med mediepartnere for at sikre, at reklamerne bliver sendt til tiden. Du vil hjælpe med at analysere kampagneresultaterne og evaluere på, hvordan de kan optimeres for at opnå maksimal effekt.  


Programmatic

Som Programmatic Intern vil du blive introduceret til display og YouTube annoncering via det programmatiske indkøb. Programmatisk annoncering handler om at automatisere medie indkøb gennem de nyeste og mest opdaterede teknologiske platforme som bl.a. Goolge Marketing Platformen, hvor du vil lære at opsætte og administrere digitale kampagner. Dine opgaver vil omfatte optimering af annoncer i realtid, evaluering af performance-data og implementering af målretningsstrategier for at maksimere annoncernes effektivitet og attention.  

Paid Media Intern

Bliv en del af dentsu Young Guns i efteråret 2025

Ansøg her