Ulrik Petersen er ny CEO i dentsu danmark
43-årige Ulrik Petersen er dentsu danmarks nye CEO. Ulrik startede som Managing Director for dentsu aarhus i 2011. I 2016 blev han tildelt det kommercielle ansvar for dentsu danmark i kraft af rollen som CCO. I en periode havde Ulrik også ansvaret for Carat Danmark.
I sine år hos dentsu har Ulrik drevet og vundet en række nationale og internationale kunder og vækstet forretningen. Derudover var Ulrik i 2016 en drivende faktor i opkøbet af Magnetix (i dag isobar).
Lars Bo Jeppesen, dansk bestyrelsesformand for dentsu og tidligere CEO for dentsu i Norden og Central- og Østeuropa, fortæller, at han i sin udnævnelse af Ulrik lagde stor vægt på Ulriks evne til at lægge en langsigtet strategi og få sine medarbejdere til at følge planen med passion og begejstring. Ulriks evne til at forene kommercielle resultater med en stærk kultur er det, der gør ham til den rette i stillingen som CEO for dentsu danmark.